Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Cr. i en as Sderid Feldings Viser-: »Jeg er
ad Dhsten sund-s) og vort suse, i: fnse nd,
overfuse, fremfusendej men ud fuoe (eg.
ndsuust) synes iøvrigt at mere et staaende
Udtryk om Dodeit, og knndemaaskee vare
ssblaest nd« (1·f. Jsl. lyse af tüs) ; det hedder
saaledes hos P. Lolle: «Bedre er seig Mand
i Huus end ud suus« o: bedre er at
Vcere dodsens, end død, thi saaleerigeder
er Liv, er der Haab; hos P. Sov: ssMaw
gen bygger Huus, og er sorst nd snus,«
f. Ex. den rige Bonde i Evangeliet; og
endelig her i den gamle Dagvise: «Vi
blive ud fuus og Graveir giores trang.««
Fyool (Fiol) xll, 5.
Fyntner (Fiende) Xlll, 9·
Feeste xxvll,3. "(5,2. Befæstning, Borg.
fog 174. af fegez dersom der ikke skal
staae: slog, flet.
solligh (folg») l.
for (føer) 70, 13. si. St. frist, ved Kræf-
ter. ssCenturionis Sveiid bliver før-«
seue (foie) ll.
Gade 313, 1. Sti, Vei i Alm. Uf. Jol.
geto.)
Gaiie 30, 9. Gallie 56(), lo-
»Korsens Gallie««
Galle V, 1. M, 12. »tro foruden Galle.-
Gammert 578, —t. fl. St. Spas; «nden
Gannnen« e-: for Alvor-
Gange 39·, 5 .Gcenge.
Gast 310, 3. 333, 12. eri slet Karl-
f. Er. Sviregast. (sormodenlig fra en
Tid da tydske Gjæster ikke var·vel
seet hertillands.)
geff (gjcev) Vil, 12. herlig, vpperlfg.
gerade (geraade) 557, is. (T. gerathen.)
gemme, gomme V, 2. xl, 383, l. gjem-
me, vogte-; »David havde Faar udi
Giemme «
Gesinde 429,10. Huesgesinde 577,12.
Hnelfolk (T. Gesntde.)
gieldell, 3 nndgjaxldn· -29, 5. gjengjælde.
gienhassue 382, 4. have igjen.
gierme 587, 9· slaae Bom for, drive bort
(af gien, imod, igjen.)
(Galge.)
giennest 382, 5· som snarest (asgietl·, lige-
uden Oinsvob, hurtig: deraf Gienvei.)
giste’s7k c)5, 9. gywzv, 4 (give’t), give
det, gid.
Gissc 212, 1. Gave (Givet.)
gild 3·35, 6. i sasdv. Betydning: dygtig-
brav, gyldig, (as gicelde) og saaledes
kan det ogsaa ironist forstaaes her. Men
naar det hos Kingo Mengers 1ste Udg.
S. 508:] hedder si Sprrdeit gild-: og
her hos Arodox ssenLogner gild«- kunde
man maaskee hensere Ordet gild (gil-
det) til »gildre« og forstaae det: he-
sneeret, fangen. Paa sidste Sted alt-
saa: en Logner, hvis Muiid er tilstoppet.
csee ogsaa Mikiels Rimvasrter S. Els,
4.) J saa Fald hørte det da til Sub-
ftankivet
Gitzde Stikk, m. Snare, Fcelde. sSlangen
dern ledte iGilde–; jsr. »Raven gaaer
ei to Gange i Gilder;- men «Gaae3
gaaer saalænge til Gilde (?), at huit
kommer hovedlos hjem-«-
Giemsth le Gunst
gtionet40814. »glisnet ravnesort,-« glind-
sende ravnesort
glindre 44l), 13. glindse, glimre; (is. Sv.
glindka.)
Gtoser Hus, 3. Stikpillei«.
ledskab 25.’), t:;3. 355), 2. Glæde-, Milti-
terhed.
gncldc 451, 9. pide,gjoe smaatz «gnelde som
Hvalpe.– ssMohalideli og Messingkjedelen
gncille snart-« Sv. Ordspr. hos P.
Sov.
gniole 261, kl. beslægtet med gnide.
»Med Tænderne gnisle« stare Tært-
der. (deraf: Gnisselz if- Sv.gniss!a,
Jsl. gnider-)
Grairr xllt, 3. paa Dansk et Heedersnavn
for en Konge (s. Saxo. Grundtv. Overs.
l, t7.); her (»den lede Gram-) paa
Jslandst om Djævelen: trakt tnnm altik
gramirl gid Fanden havde ham! og
nærmest at dens-M til
gkcrm 275, 6. vred, ond.
gruselig 94«, 15. 569, 16. gruelig; Gru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
