Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seljghed 70, 7t. ȯdelceggelsens Ve-
derstpggellghed.-
grysse 573, tl. hilse (T. grilßen); Gryd
41c3· 4. 444, 3. Hilsen-
gwdc 547, 10. »Heraf skal demte Frugt
da grove-» voxe frem, jf. groe.
Gange 248, 4. 577, 7· Gpnge, Hange-
dpnd, Moseiord caf gynge).
gywz see gissue’e.
Haatched 217, 2. Haa11, Forhaanelse.
haffuer at vide 12, 18. bar at sige, be-
breide el. lade vide; harst 4st), 13.
har (du); hagde, hadde 189, 9. fl. S-
havde.
hage tit-z, 7. bage, behage.
Ham 34, 8 Pr. 57-3. l4. »Sondig Ham
du paa dig nam.-
Harm 37t, 4. Fortred, Meen, Sorg. M-
Jsl. harme); harmelig 212, 3. «det
harmelige Brød-» Brød som er suurt at
fortjene.
hedelig 349, 5· heed-
heden 12, 19. hckden l. 21, lo. herfra,
hc’n. »Naar jeg stalheden døe-« 387, 7.
heel xx, l. fl. St. hell ll hil! el. held!
Hessning 383, G. Havnen if. Arving o. A.
hele ll9, l. gjøre heel, læge-
hellst vllt,2. helst, kjærest; eller maastee:
hilst, budt velkommen!
helfe 443, 3. helbrede-
helme 590, 2. holde op med.
Hengler 445, 12. et Slags Hovedpvttt,
som hænger ned ad Ryggen; saaledes:
Brude-Hcengler.
hendig 3314» 6· handelig, sotn kan sipres,tam.
herfor Iss, st. herfrem (T. hervor.)
Herrefore 3()l, 18. Herrefærd 375, 5.
»berusted Heste mange og store, der mig
fulgte frem l Herrefoke.-s see Fore-
Herrevaerlk 376, l. Hærveekt, Krig.
heva V, l. 2. eya 267, 5. fl. St. eja!
hiemkycke 241, 7. tage hjem, hente hjem-
hiemstille 287, 8. med Tillid overlade;
«Jeg haver min Sag til Gud hiemstilt.««
Hielien (Helge11) xl, ntaastee Skrivf· for
Hielion, men ialfald er det da d. Hel-
ligaaltd der tales om.
407
higge (l)vggc)lll. hnge, elske, eller maaskee
d. Jsldlyggm tænke, give Agt paa-
Hilgen s. Helgen-
Himmclfcekd 37Z, 4. Hinnnelfatt.
Hinderhold —t«29, S. Baghold (T. ;Hin-
tcrhalt.)
hit 331, 2. hiint (if. Ist. hin.)
hittoe (l)itte) Vll« 13. sinde. »Chrlst give
os hende at hitte-«
ho vr, 6. 180, 6. hvo.
Hoffark 278, 21. Hoffcerdigyed (T. Hof-
fakt.)
Hof:farffue 98, 7· Ordet er nok ældre end
en bestemt -Hof-Farve,– og hedder vel
snarere Hvo-Farve, altsaa den Farve
man hngee, Liv-Farve. »Koks og
Modsattg er forvlst og Christi Bruds
Hoffarve.« — «De toge Antichrlstells
Hoffarves A. S. Vedels. SaxoiFort.
S. 7.
Hoff-torn (Hov-Torn) 8(), 7· Forternelse;
at tornemodHugen (—LIoven), vi sige
nu: «stode for Hovedet ckanskee op-
rindelig: for Hoven.)
Hoomod xxvll, 30 høit Mod, Hovmod.
How v, 4. Hu.
houas x, 4. (hove) »at vi Hjertet til dig
bove«« ophøie, hæve, opløfte [?]
hued’ chvadeJ 303, 6. huedze 352, 2.
hvatttg hvwssr.
huedett (bvede11) 359, 5. hvorfra.
hvcgc 514, 6. 515, 2. svaie. vifte, vaie.
hvel :345, 2. hvcelve.
Hvelpe 451, 9. Hvalpe·
huerinde chver ende) 6k’s, 1. huerendl«,
18. hver eneste-
hwerken l. ingen af begge (js. Jsl. hsscstkgi.)
hueo (l;vi6) 74, 2. huie 266, 4. fl. St-
Etcf.. hvor vi nu bruge Gjenstandsf.hv ad-
hugse (l)u’se) 651, 7. haste.
yngs, modig; see fuldhugs.
hvjste 514, t. henhvist5lt, S. gviste,kaste.
hvive 451, l4. tilslere (deraf: Hviv-
klæde-) if. vade, vove (Fpensk), svøbe.
holde 229, 2. huldk 325, 9. holdt.
hungrue 63, hungrige.
huort (bvort) 358, 6. hvorhen.
hnoomadig 360» l4. husholderist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
