Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det syttende Hundredaar - 3. Den Kingoske Salmebog (1699)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Det sekstende Hundredaar.
liørte til den sædvanlige Søndags-Messe for Prædiken,
blev uforandrede, uden det var med et eller andet Ord.
om det gjordes fornødent, navnlig maatte i Luthers egne
Salmer „deres Mening ingenlunde fragaas", og dernæst:
2. skulde han følge Kirkeaarets Textrække, saa „at hver
Søndag fik sine Sange ordentlig sammenføjede, baade af
de gamle og de som du selv over Epistler og Evangelier
sammenskriver". Sluttelig loves ham god Løn for
Arbejdet, 15 Aars Privilegium, indført i begge Riger, med
Paalæg at hver Kirke kjøbte den, og saa skarpt omgjærdet,
at „tilfordristede sig nogen at trykke den efter, skulde
der betales 1000 Rigsdaler i Straf for hvert Exemplar,
til lige Deling mellem Angiveren og Odense Hospital".
Den første Bestemmelse med de faste Salmer viser, at
man nu vilde gjennemføre fast, hvad der havde arbejdet sig
l’rem lige siden Reformationen. Niels Jespersens Gradual
havde efter Reformationen grundlagt den Ordning med
faste Salmer til hver Søndag som var arvet fra
Midalderen; Boghandlerne havde arbejdet videre i Sporet,
og nu skulde det føres helt igjennem; men derved kom
det frem, hvor vilkaarligt Valget tidligere ofte havde
været, og hvor stor Mangel man endnu havde paa Salmer,
der kunde siges at passe nøjere til Textrækken. Den
første Frugt blev da, at Kingo flk Anledning til at digte
hele den Række historiske Salmer og andre til
Kirkeaarets Texter i Vinterhalvaaret, der udgjør en væsenlig
Del af den Salmeskat, vi endnu glæde os ved.
Kingo har sikkert med Glæde taget fat paa denne
Gjerning. Han stod i sin fulde Kraft, endnu ikke 50
Aar gammel. Allerede som Præst i sin Fødeby
Slangerup havde han hendraget den almindelige Opmærksomhed
paa sig som Salmedigter, ved Udgivelsen af den første
Del af „Aandeligt Sjungekor" med de herlige
Morgen-og Aftensange, og det var sikkert ogsaa disse der havde
henledt Regeringens Opmærksomhed paa ham, saa Kristian
V et Par Aar efter, lidt uventet, som det fremgaar af en
Samtidigs Dagbog, kaldte ham til Biskop i Fyn, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
