Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det nittende Hundredaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Det sekstende Hundredaar.
talte enkelte Salmer, ved given Lejlighed, dels optagne
i Tidskrifter, som i Teologisk Maanedskrift og J. Chr.
Lindbergs „Nordisk Kirketidende", indtil han 1836, ved
sin trofaste Vens, Gunni Busck’s, Hjælp blev sat i Stand
til. et helt Aar, medens han var fri Aftensangs-Præst i
Frederiks tyske Kirke, saa godt som udelukkende at
sysle med Salmesang, og Frugten deraf blev hans
„Sangværk til den danske Kirke" I og et Par Hæfter
af andet Bind, der skulde indeholde bibelhistoriske
Sange. Navnet indeholder uden Tvivl et Ordspil, da
det ikke alene var Vor Frue Kirkes berømte Klokkespil
der gjengav en Koralmelodi ved hver Time, som kaldtes
saaledes, men tillige kan betegne Stof til Sange, og ser
man paa Bindets Indhold og den Brug Forfatteren selv
senere gjorde deraf, synes det klart, at han ikke vilde
have det betragtet som en Salmebog, der umiddelbar
skulde anvendes til Sang, men en omfattende Samling
af Salmestof, der passende tildannet kunde blive taget i
Brug og komme Menigheden til gode.
Hvor rigt end det Væld var, som i hans egen
Digtergave stod ham til Tjeneste, og det er først ret
kommet frem efter hans Død ved Udgivelsen af hans
hidtil utrykte Salmer, saa nøjedes han ikke dermed;
men gjennempløjede hele Oldtidens, Midalderens og
den nyere Tids Hymnologi, for at samle og i dansk
Form at hjembære af de Skatte, der havde opbygget og
trøstet den kristne Menighed gjennem Tiderne hos de
forskjellige Folkeslag, og da navnlig i Hovedgrenene lier
i Vesterland. Som han benyttede Davids-Salmerne og
en Del af den græske Salmesang, saa gjennemsøgte han
den latinske, den gammel- og den ny-engelske, den
tyske Salmeskat, og fremdrog hvad han ansaa for dens
bedste Perler, som han paa sin ejendommelige Maade
overførte paa vort Modersmaal, og deriblandt mange af
uforgængeligt Værd. Dernæst udtog han af vor egen
ældre og nyere Salmesang, hvad han ansaa for dens
bedste Del, og meddelte dem mer eller mindre be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
