- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
32

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Nogle almindelig forekommende Endelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Navne, der ender paa -rum, kan, som vi allerede
har set, meget vel indeholde en Bøjningsendelse —
Hamrum kommer saaledes af Hammer, stenet Bakke —
men andre Navne er dannede ved Sammensætning med
et Ord Rum. Man vil ogsaa let mærke, at saadanne
Navne som Andrarum, Ballerum, Linderum,
Sanderum, Stangerum har en anden Bygning end de foran
nævnte korte Tostavelsesnavne. De er sammensatte
med Rum i Betydningen af en aaben, fri Plads, til Eks.
et ikke træklædt Sted i Skoven; ligeledes var Støverum
Navnet for den Plads ved Møllen, hvor Vandet kunde
stemmes op [støves]. Saadanne Navne paa -rum finder
vi ogsaa i svenske, til Skaane grænsende Provinser, de
ligger her ofte ved Søer, hvad der ligeledes er Tilfældet
i Danmark. Til disse Navne maa vi ogsaa henføre
Esrum i Nordsjælland; det er den frie Plads ved Ese,
saaledes som Esrum Sø endnu kaldes af Almuen.

-inge. At de mange Navne med -inge virkelig
angiver Byer, der har en bestemt Plads i Landets
Bebyggelseshistorie, synes at fremgaa deraf, at de har en
ret ensartet Størrelse, nemlig med et Middeltal af
70—90 Td. Hk. De er med andre Ord ikke saa store som
-lev og -løse, men omtrent som -by og -sted, de er
betydelig større end Byerne paa -torp, -skov-, -holt og
-rød; man vil i det Hele aldrig finde smaa Byer paa
-inge. Byer med denne Endelse findes i mange Lande;
i Tyskland er Formen -ingen, og ogsaa her stammer
de fra bestemte Tidsrum indenfor Bebyggelseshistorien.

Det er bleven hævdet, at i andre Lande det Forled,
hvormed -inge (-unge) er forbundet, ofte er Navnet
paa en Slægt eller en Stamme. Af Navnet paa en Mand,
der var sin Families Hoved eller var Høvding for sin
Stamme, er der ved den tilføjede Endelse -ing bleven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free