- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
44

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Viser Stednavnene i enkelte Landsdele Spor af fremmed Indvandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sydlige Sjælland som forladte af Befolkningen, og han
angiver en Trediedel af Danmark som lagt øde af
Venderne. Om Falstringerne fortæller han, at de med
Vaaben holdt Venderne borte, medens Laalands Indbyggere
kun købte sig fri for deres Angreb. Hvor meget end
Landet led ved Vendernes Togter, synes disse dog aldrig
at have haft en Erobring for Øje, Venderne søgte ikke
at fratage de Danske Landskaber eller Byer, de samlede
sig ikke heller saadanne fast organiserede Hære som
dem, de nordiske Vikinger i de tidligere Aarhundreder
havde dannet, og hvormed de havde erobret og derefter
bebygget og dyrket Landsdele i de vestlige Riger.
Saafremt der derfor skulde findes vendiske Stednavne i
Danmark, vilde det være det eneste Vidnesbyrd om, at
Vender havde forsøgt en egentlig Bosættelse i Landet.

Man har peget paa Endelsen -itse, der forekommer
i nogle Stednavne paa Laaland og Falster, og som
bringer en vel kendt slavisk Stednavne-Endelse i Erindring;
man behøver kun at tænke paa Lausitz og Chemnitz.
Paa Falster findes kun to Navne af denne Art. Den ene
er Hovedgaarden Korselitse, i Kong Valdemars
Jordebog Køcæliz; i Pommern findes et Par Byer Køselitz.
En Voldplads ikke langt fra Væggerløse Kirke hedder
Jerlitse Marken, og der fandtes tidligere en Jerlitse
Gaard. I Kong Valdemars Jordebog kaldes Væggerløse
[udtalt Vejrløse] Wygærlef, og her nævnes et nu ukendt
Warløse som liggende i Sognet; man maa derfor næsten
tro, at ogsaa Jerlitse er et godt dansk Navn paa -løse,
som Tiden har forvansket. Paa Laaland ligger
Hovedgaarden Binnitse og Landsbyerne Tillitse og Kuditse,
og med disse har man sammenlignet slaviske Stednavne
som Benize, Tillitz, Kudice. Endvidere hedder det
smalle Indløb til Rødby Fjord Kramnitse Gab, hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free