Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Viser Stednavnene i enkelte Landsdele Spor af fremmed Indvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn minder om Grambenitze paa Rygen og den
bekendte slovakiske By i Ungarn Kremnitz. Nogle
ubetydelige Smaaøer Syd for Laaland hedder Store og
Lille Billese, men de betegnes af andre rigtignok som
Billesholme.
Om alle disse laalandske Navne gælder det, at slet
intet af dem kan føres tilbage til Valdemarstiden, og at
nogle af dem kun kendes fra den nyeste Tid. Det
tidligst kendte er Tillitse, som 1388 skreves Tylize, men
paa den Tid fandtes der ogsaa ved Odense Bymark en
Tillise Heed, som man vel ikke vil gøre til vendisk.
Hvor let kan ikke en Endelse -løse, -sø, -ø eller -næs
være bleven forvansket til en af de angivne Endelser,
der desuden maaske kun er foranlediget ved den
laalandske Almues usikre Udtalelse af Endelser. Paa
Laaland finder man saaledes Hillestolpe, Udstolpe og
Trustolpegaard, hvilke oprindelig hed Hillestrup, Ugestrup
og Truidstrup; Brandstolpe hed Bramstofte, og
Berridsgaard hed Bjerget; -strup bliver almindelig udtalt -strip
eller -strippe. Det er ogsaa værdt at erindre, hvordan
Stednavne, som vitterligt er danske, dér og andensteds
har faaet et vist vendisk Udseende. Færgestedet
Gaabense, der vil sige Næsset ved et Gab — et andet Gab,
Sortsø Gab, ligger tæt derved — kan man i ældre Tid
finde skrevet Gabenisse. Sognebyen Diernisse ved
Faaborg hedder i Kong Valdemars Jordebog Dighærnæs,
altsaa det tykke Næs — Gaarden Diernæs ved Thisted
har samme sproglige Herkomst. Annisse, en Sogneby
ved Arresø, hed i Erik Klippings Tid Annæs. Det maa
derfor vist anses for noget tvivlsomt, om der
overhovedet findes vendiske Navne paa dansk Grund.
Navnene i Skaane og Halland bærer endnu
den Dag i Dag Vidnesbyrd om, at disse Lande fra de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
