- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
53

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Nogle Navne paa Landskaber og Øer, Have og Sunde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

giver, nemlig Sjáland eller Sæland, altsaa Sølandet.
Iøvrigt har vore Digtere i nyere Tid jo givet ogsaa den
sidste Del af Navnet en forskønnende Form, saaledes
naar Ingemann synger:

Paa Sjølunds fagre Sletter.


Laa betyder lavt Vand tæt ved Land, og især
smalle Render, som skærer sig fra Stranden ind i
Landet, saaledes findes Laa oftere paa Rømø, Laaen skærer
sig ind fra Ringkøbing Fjord ligesom Laaen paa
Egholm i Limfjorden; det synes at passe meget godt med
Laalands Naturforhold især i ældre Tid, at Øen har
Navn herefter. Falster har man formodet dannet
af Fala, en Slette eller Lynghede; dette Ord findes i de
svenske Ord Falun og Falkøping. Navnet skulde da
være opstaaet i Lighed med, at man af en Blomme,
d. e. Blomst, dannede et Blomster, et Bloster, af at
fjæle dannede Fjalster, et Skjul.

En Endelse, der forekommer flere Gange ved
Ønavne, er -und. Saaledes hed Jegindø under Mors
Ekund, Anund var det tidligere Navn for Anholt, som
af Beboerne nu kaldes Anø, Borren ved Møen hed
Borghund. I Slægt med det sidste Navn er vistnok
Bornholm, der i Kong Valdemars Jordebog kaldes
Burghændholm eller Burghændæholm. Man har villet
sætte Navnet i Forbindelse med Folket Burgunder, der
skulde have haft sit Hjemsted paa denne Ø, inden det
udvandrede til Burgund, men foruden at ingen Kilde
beretter om, at Burgunderne paa noget Tidspunkt
har opholdt sig i Nordens Lande, er det ganske
usandsynligt, at dette rent tyske Folk skulde stamme fra et
nordisk Omraade og være draget bort uden at efterlade
sig mindste Spor af sin Bosættelse heroppe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free