Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Nogle Navne paa Landskaber og Øer, Have og Sunde - 9. Sædegaardes og Herregaardes Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved den saakaldte Lydforskydning, som Sprogene
undergik, blive til Himbrer). Paa den jydske Halvø boede
i Følge Oldtidens Forfattere ogsaa et Folk Charuder,
og dette Navn kunde maaske genfindes i Harth eller
Harthæsysel, Harthboernes Land, fra Ringkøbing
Fjord til Harboøre. Omungærsysæl (Ommersyssel)
Nord for Randers Fjord synes ogsaa at rumme en
gammel Folkebetegnelse.
Thy hed Thiuth, hvad der i vort gamle Sprog
betyder Folk. Ordet findes i andre germanske Sprog —
saaledes hedder Folk paa Gotisk Thiuda — og fra dette
Ord stammer Folkenavnet Tysker. Først paa
Valdemar Sejrs Tid opkom Navnet Vendsyssel, tidligere
hed det altid Vendel. »Det betyder, hvad der vender
sig«, siger Ælnoth, og han har Ret; Havet vender sig
rundt omkring den østlige og vestlige Kyst af Landets
Hjørne. Paa lignende Maade hed den Halvø mod
Nordvest paa Fyn, der har Lille Belt ved sin vestlige Strand
og Kattegat mod Nord, Vændæslet Hæreth, nu. Vends
Herred; den flade, skovløse Strækning tæt derved
hedder Sletten. Den udløbende Halvø mellem Limfjorden
og Vesterhavet, der mod Nord ender i Aggertangen,
hed Wændlefolk Hæreth, nu Vandfuld Herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
