- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
56

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Sædegaardes og Herregaardes Navne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gaard, hvor han havde sin Bolig) og maaske mange
Hovedgaarde, men ingen af dem havde et vidtstrakt,
samlet Jordtilliggende eller mange Bønder til at hjælpe
ved Dyrkningen af Jorden. Det er først i det sidste
Hundred Aars Tid før Reformationen, at de store
Godser langsomt begyndte at danne sig. Saaledes havde
Herremandens Gaard i de ældre Tider ikke Karakteren
af at være et Midtpunkt for en Bedrift af større
Omfang.

Der mærkes dog i det 14de Aarhundrede en
Bestræbelse for at give de Gaarde, som var Sædegaarde,
egne Navne. Adelen havde da begyndt at faa faste
Slægtnavne og et Vaabenskjold, som gik i Arv; man
ønskede ogsaa at lade Gaarden ved et eget Navn vise
dens Ejers Særstilling. Vi skal nu se, hvilken Skik man
fulgte ved Navngivningen.

Navnet skulde jo gerne antyde, at Ejendommen
ikke var en almindelig Bondeejendom, der gik ind
under Fællesmarken, den var noget for sig, selvstændig
og omgærdet, en Have. Thi Have (haghæ) betyder
Gærde, eller hvad der indhegnes af Gærdet, det angav
ikke Blomster- eller Urtehaven; vi skal helt ned i
Reformationstiden, førend vi træffer Have i samme
Betydning som i Nutiden. Derfor hed en Herregaard ved
Silkeborg simpelthen Have, andre hed Bolhave,
Dætterbarnhave, Ettehave, Filshave, Mølhave, Raahave,
Rønhave. Men ogsaa ved at ligge omgivet af Vand og
Grave, altsaa paa en Holm, angav Gaarden sin
Særstilling. Svendsholm kendes allerede fra Erik
Klippings Tid, og derpaa møder os i det 14de Aarhundrede
Aalholm, Broholm, Bygholm, Clausholm, Hevringholm,
Svanholm, Søholm (i Stevns Herred), Trudsholm (ved
Mariager); Tue Rønnebæk kaldte sin Gaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free