- Project Runeberg -  De danske Stednavne /
66

(1908) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Et Tilbageblik paa de ældre Stednavnes almindelige Karakter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tolkningen af Roskildes Navn er ikke let, men det kan
forstaas som Roars Kilde, saaledes som gamle Krøniker
jo tyder det; vist er i alt Fald, at det ikke har noget
med Roser at gøre. I Byens Segl ser man da heller ikke
i ældre Tid Roser over Brønden, først paa Dronning
Margretes Tid finder man det smykket paa denne
Maade. Og senere Tider har i det Hele været
virksomme for at anvende Rosen i Stednavne. Naar den
kommer frem i saa mange Herregaardes Navne, skyldes
det væsentlig Ejerens adelige Slægtnavn og den Rose,
som fandtes i hans Vaabenskjold. Og i at benytte
Rosen som Pryd har man været mest ivrig i den nyeste
Tid. Gennem Odense løber et spinkelt Vandløb,
Rosenbæk, men indtil for hundrede Aar siden hed det
simpelthen Bækken eller Byens Bæk, og Rosenaa i
København, der løb fra Ladegaardsaaen til Vesterbro og
Stranden, har faaet sit Navn i en lignende ny Tid.

Fordi en Bakke eller et Bjerg ragede højt i Vejret,
vilde man heller ikke i de gamle Dage betegne den
efter Himlen. Naar den skovklædte Bakke ved
Mariager nu hedder Himmelkol og en Højde ved Vejle
hedder Himmelpinden, kan man mærke, at nyere Tids
og Bylivs og Boglivs Smag har gjort sig gældende, og
saaledes forholder det sig ogsaa med nogle andre jydske
Himmelkol’le. Selv det berømte Himmelbjerg var ikke
i 1820erne i stærkere Grad kendt under dette Navn end,
at da nogle rejsende spurgte efter Stedet, blev der af
Bonden svaret: »Det maa sagtens være Kollen, de gode
Folk mener«. Den første Gang, Navnet forekommer,
er i »Danske Atlas« (1768); dér gøres Bjerget tre Gange
saa højt, som det i Virkeligheden er.

Ikke desto mindre var de gamle Navne poetiske
paa deres Maade. Er det ikke smukt, at man kalder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:24:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dastednavn/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free