Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Købstæders Navne - 12. Gadenavne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rejste sig en Købstad, fik den Navnet Løgstør
(Løgsted-ør). Af Muslinger, Skælfisk, har Skelskør faaet
Navn; endnu i Kong Valdemars Jordebog kaldes Stedet
Skiælfiskør.
Det har været Købstædernes Skæbne, at de
knyttedes stadig nøjere til Kongen og til Statsmagten, hvad
der blev nødvendigt, efter at deres Karakter som
Fæstninger og Krigshavne var trængt stærkere frem, og da
de desuden var blevne vigtige Indtægtskilder for
Kronen. Derfor maatte naturligen Byens Stilling som
Kronens og Kongens Anlæg komme til at faa
sit Udtryk i Navnet. Et af de ældste Eksempler er
Landskrone, som Erik af Pommern grundede ved
Landør; tyske og østerrigske Fyrster havde paa
lignende Maade givet Borge og Byer Navnet Landskron.
Dog var det først, da en dansk Konge for Alvor satte
sig til Maal at være Grundlægger og Omordner af Byer,
at disse kom til at bære Kongers Navne. Kristian IV
grundede i Skaane og paa Amager Byer, som kaldtes
efter ham, foruden at han i Norge grundlagde og gav
sit Navn til Rigets senere Hovedstad og ligeledes til
Kristianssand; hans Søstersøn Hertug Frederik
byggede Frederiksstad, og Kong Frederik III og hans
Efterfølgere har grundet Fredericia og Frederikssund og
givet Fladstrand Købstadret og Navnet Frederikshavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
