Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarestrup, Carl Ludvig Emil, 1800-56, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjælland, hvor Præstø sædvanlig gjæstedes, og her blev han
paa en saadan Udflugt forlovet med sin Kusine Caroline
Frederikke Aagaard, Datter af en Urtekræmmer. Naar
Familien vilde paaskynde hans Studier, som han just
ikke hastede med, svarede han, at han ikke læste
for at blive Doktor, men for at faa Kundskaber. Sit
Fag omfattede han med varm Interesse. Hvilken
Tilfredsstillelse røber sig ikke i Linjer som disse
af et Brev til hans forlovede: «Tro mig, Anatomien
er ikke hæslig, ikke vanhellig. Hvor stygt er
ikke Kadaveret, saaledes som vi faa det, smudsigt,
hentæret, uskjønt; men naar Huden er borte, naar de
enkelte Dele betragtes hver for sig, de røde, friske
Kjødtrævler med deres fine, gjennemsigtige Hinder,
Senerne, blanke som Sølv; Brusket paa Ledemodene,
snehvide, glatte; det uendelig fine Net af Aarer,
Pulsaarer og Nerver; og den beundringsværdige
Sammenhæng, Forstanden kan opdage deri – o, et dødt
Legeme indeholder en Skat af den højeste Skjønhed;
man maa tabe sig i Beundring derover, som om man
stod for det fuldendteste Værk i Naturen.» Med den
digteriske Produktion havde det lige saa lidt Hastværk
som med Embedsstudiet. A. synes ikke at have kjendt
Frembringelsens første Uro og utaalmodige Trang,
saa lidt som hans Ungdom har svajet under stærke
Brydninger. Sund som han var af Natur, magelig og
besindig af Tilbøjelighed har han givet sig Tid og
suget Honning, hvor Livet bød ham det, i Digtning og
Videnskab, i muntert Selskab og i et dansk Landskabs
Pragt og Stilhed. Poesien var Tidens Stormagt, de rige
Kilder, Oehlenschlager havde kaldt frem, begyndte at
vælde, og den Vaar af Ungdom og lyse Farver, hvori de
klædte alt, stemmede ypperlig med A.s Hang til Idyllen
og til skjønhedsfuld Nyden. Han var stærkt optaget
af Oehlenschlägers Værker og kom oftere i Digterens
Hjem. Senere traadte han i nært og fortroligt Forhold
til Chr. Winther. I Brevene fra Studentertiden viser
han sig som en livsglad, tillidsfuld, forelsket
Yngling; hyppig forekomme Udbrud af barnlig
Religiøsitet og umiddelbar Skjønhedsglæde. Paa
Charlottenborg-Udstillingen stemmes han ved Synet
af en Række Thorvaldsenske Arbejder til dyb Andagt
og glæder sig over den uendelige Skjønhed, der kan
udtrykkes i legemlige Former. Nu og da i en Fristund
blev et Digt til, nogle af de første offenliggjordes i
«Aftenblad» 1823, f. Eks. 27. Juni: «Ved Hofmanns Død»
og «Den lille ulykkelige», 8. Avg.: «Siskensang» og
10. Okt.: «Torsten og Trine». De følgende Aar bragte
«Nyt Aftenblad», «Nyaarsgaver fra danske Digtere»
og senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
