- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
37

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abercron, Christian Frederik, 1749-1815, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det oldenborgske Infanteriregiment, at blive Oberstlieutenant, og
han deltog samme Aar som Kommandør for Regimentets 1. Bataillon
i Bevægelserne paa Fyn mod de insurgerende spanske Hjælpetropper.
Det næste Aar fik han Lejlighed til at udmærke sig under
Expeditionen, der af et kombineret dansk-hollandsk
Korps iværksattes mod Friskarehøvdingen Schill, og
han fremhæves i Rapporterne for den Bravour, hvormed
han ved Stormen paa Stralsund førte sin Bataillon frem
til Angreb. Han hædredes i den Anledning saa vel med
Danebrogsordenens Ridderkors som med den hollandske
Reunionsorden. 1812 avancerede han til Oberst og
Kommandør for Regimentet, hvis 4 Musketerbatailloner
vare indlemmede i den «bevægelige Armédivision»,
der under Ewalds Kommando var opstillet i det
sydlige Holsten. Det følgende Aar betroedes ham
Befalingen over 2. Brigade af dette Korps, der nu
under Navn af Auxiliærkorpset kommanderedes af Prins
Frederik af Hessen og var underlagt Marechal Davout,
og i de Bevægelser og Kampe, som Korpset deltog i,
saaledes bl. a. i den for de danske Vaaben glimrende
Arrièregardetræfning ved Sehested, fik han Lejlighed
til ogsaa i de højere Kommandoposter at vise sig
som en erfaren og omsigtsfuld Fører. – A. var
gift med Sophia Amalie Wilcken og døde i Rensborg
26. Febr. 1815.

En af hans Sønner, Carl Frederik A., ligeledes en
dygtig Soldat, der allerede som ganske ung Lieutenant
havde udmærket sig i Krigen 1813, men som ogsaa
tidlig havde lagt et udpræget slesvig-holstensk
Sindelag for Dagen, plettede Navnet, der nu i
henved 150 Aar havde været baaret med Ære af talrige
Officerer i den danske Hær, ved i 1848 som Kapitajn i
16. Linjeinfanteribataillon ganske at svigte Fanen og
ved at forlede sine Sønner, der vare danske Kadetter,
til at desertere fra Akademiet. I Oprørsarmeen
betroedes ham vigtige Kommandoposter, og i Slaget
ved Isted var han Chef for 2. Insurgentbrigade, der
dannede Willisens højre Fløj og havde til Opgave
at omgaa og falde den danske Hær i Ryggen. A.’s
fremadgaaende Bevægelse blev imidlertid standset af
Brigaden Krabbe kort foran Passet ved Vedelspang,
og der udspandt sig som bekjendt her mellem de to
Hærafdelinger en skarp, standende Strid, der, hvad
den taktiske Føring paa begge Sider angik, dannede
en af Slagets smukkeste Episoder.

Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17.
C. Th. Sørensen, Kampen om Norge.

S. A. Sørensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:18 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free