- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
39

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været det almindeligste, at de rejsende Kunstnere
først gik til Paris, begav A. sig lige til Rom
og forblev der, med Udflugter til Neapel osv.,
i 5 Aar, ivrig beflittet paa at udvide og uddybe
sin kunstneriske Dannelse. Efter nedarvet Skik
studerede han Annibale Carraccis Freskomalerier
i Palazzo Farnese, dernæst Rafael, som han, i alt
Fald senere, skattede højere end alle andre Malere,
og Michelangelo, der dog synes at have haft mere
Indflydelse paa ham end Rafael. For Koloritens Skyld
kopierede han Titians store Altertavle med den
nøgne Sebastiansfigur (nu i Vatikanets Galleri):
den pragtfulde, dybe, rødlig gyldne Karnation og
den fede Paasætning af Farven i denne Skikkelse
fik en overordentlig bestemmende Indflydelse paa
hans egen Farvegivning hele hans Liv igjennem. Men
alsidig anlagt, som han var, studerede han alle
Kunstens Grene: Skulptur, Arkitektur, Dekoration
og erhvervede sig meget betydelige Kundskaber i
Mythologi og Antikviteter saa vel som i Anatomi og
Perspektiv. Antikens plastiske Sans beundrede og
studerede han i dens Skulptur og i dens Vaseformer,
Bygningsformer, Møbler; Levningerne af dens
Malerkunst, som man den Gang netop begyndte at faa
Øjet op for, interesserede ham; men han synes ikke
at have vurderet dem saa højt, som de fortjene.

Med Rette benyttede han sit Ophold i Italien mere
til Studium end til Produktion. Det betydeligste
Maleri, han frembragte, var «den jamrende Philoktet»
(i den kgl. Malerisamling). Det laa godt for A. hele
hans Liv igjennem at vælge en enkelt, betydningsfuld
Skikkelse til Gjenstand for Maleri eller Tegning: han
komponerede vel meget kunstfærdig; men et dramatisk
Sammenspil mellem flere Figurer blev aldrig hans Sag,
det hæmmes af hans overvejende Interesse for den
enkelte Figurs Stilling og Linjer. Hans Philoktet,
som man ikke kan frakjende virkelig Alvor, men heller
ikke sige fri for Affektation, vidner i Henseende
til Behandlingen af Legemet om et meget dybtgaaende
Studium: enkelte Partier, som højre Arm og Haand,
ere næsten uovertræffelige; andre Ting rigtignok
mindre vel lykkede (den bløde, slappe Ryg); Farven
er glødende, stilfuld og skjøn, men ganske vist ikke
studeret efter Naturen. Senere, da A. mere malede
sine Figurer «ud af Hovedet», henfaldt han til en
Ensformighed, som har været paafaldende for alle:
Skikkelserne blive alle lange og smalle ligesom hans
egen, deres Gang krumknæet og slæbende; Bevægelsen af
Figurens enkelte Dele følges hyppig ikke rigtig ad,
falder ikke sammen til en hel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free