- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
43

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunne kaldes Kolorister. Ogsaa for den rent mekaniske,
praktiske Del af sin Kunst havde han udmærkede
Evner: han var en Virtuos, en dreven Tekniker. Det,
som det skortede ham paa, var ikke Kaldet og Evnen,
men det rette Kunstnersind, der finder sig rigtig
fyldestgjort ved Udøvelsen af Kunsten. Med sin
overlegne Intelligens og stærke Selvfølelse vilde
han fremfor alt være en af de Mænd, som gik i Spidsen
for Udviklingen. Der har været Tider, da de forreste
Pladser virkelig indtoges af Kunstnerne; men det kunde
ikke blive Tilfældet i en Tid, der var saa mægtig
bevæget af filosofiske og politiske Kampe som A.’s,
tilmed i et Land, hvor Kunsten var ny og en lidet
anerkjendt Magt. Derfor havde han ikke nok i sin
Kunst, selv om han paa de gamle Renaissancemestres
Vis vilde udøve alle Kunster. Han vilde være Leder
og Styrer, Tænker, Forsker, Kritiker, Lærd. Og dette
virkede tilbage paa hans Malerkunst: for at give
den en Stemme med i Diskussionen gjorde han den mere
filosofisk og pædagogisk, end dens Natur tillod; den
led Skade paa sin æsthetiske Uskyldighed, erstattede
den umiddelbare Følelse ved spidsfindig udspekulerede
Hentydninger, saa at til Slutningen Forklaringen i
Katalogen blev mere vigtig end Malerierne selv.

Christiansborgs Brand i Febr. 1794 blev en afgjørende
Begivenhed i A.’s Liv. «Nu brænder mit Navn»,
raabte den ærgjerrige Mand. Han havde den Gang
afleveret 10 af de større Malerier, af hvilke kun
tre frelstes. Ej alene Fortidens Arbejde gik til
Grunde, ogsaa Fremtidens Virksomhed og dens Løn
indskrænkedes med ét. Den kraftige Mands Virkelyst
led et alvorligt Knæk: Arbejdet i Atelieret
smagte ham i lang Tid ikke, som Maler frembragte
han i 6 Aar saa godt som intet. Arkitektur og
Dekoration synes i denne Mellemtid at have været
mere tillokkende for ham. Han ledede Dekorationen
af det Levetzau’ske Palais paa Amalienborg (for
Tiden Udenrigsministerium); i det plastiske Arbejde
deltog hans unge Ven Thorvaldsen. Gjenopførelsen
af store Partier af Kjøbenhavn efter Branden 1795
gav ham ikke alene flere dekorative Opgaver, men
gjorde ham endog til udøvende Arkitekt: Vinhandler
Lorenzens Gaard paa Nytorv opførtes efter hans
smukke Plan (desuden vistnok en stor Gaard paa
Gammeltorv). Han syslede ogsaa med Planer til
Christiansborgs Gjenopførelse. Men i Begyndelsen af
det nye Aarhundrede fik han under forandrede huslige
Forhold ny Lyst til Malerkunsten. Han udførte med
megen Omhu fire Malerier, som fremstille Scener af
Terents’ Komedie «Andria»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free