Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Rejsestipendium, optraadte han som Reformator,
idet han krævede Stipendierne tildelte ikke som
hidtil efter Anciennitet, men efter Konkurrence. Han
havde Ret i Principet og vandt Sejr, maaske ved
Struensees Indblanding; naturligvis høstede han
selv Fordelen deraf. Næppe er han blevet Professor
(1778), før han nedlægger Indsigelse imod den
Bestemmelse, at Professorerne selv skulle betale
deres Patenter, og erklærer sig utilfreds med sin
Løn som kgl. Historiemaler (til Dronning Juliane
Marie sagde han: «Deres Majestæt, jeg tjener nu
paa det samme som en Hyrekusk»). Ogsaa denne Gang
føjede man ham. Senere, da han ansaa sig for moden
til at blive Akademiets Direktør, 1787, nedlagde han
Indsigelse mod den forrige Direktørs, Wiedewelts,
Gjenvalg; foreløbig uden Held, dog opnaaede han
næste Gang sit Ønske, idet han enstemmig valgtes til
Direktør for Perioden 1789-91. Saa længe hans ældre
Kolleger Wiedewelt og især Harsdorff levede, kunde
hans Indflydelse næppe være eneraadende, om man end
allerede tidligere kunde høre ham kaldt «den almægtige
Abildgaard» ; men da de faldt fra eller svækkedes,
var der ikke længere nogen indenfor Akademiet,
som kunde holde ham Stangen. Han var uafbrudt
dets Direktør fra 1801 til sin Død 1809. Akademiet
kunde paa mange Maader være tjent med en saa dygtig
Mand til Leder; han har bl. a. Fortjeneste af dets
Forsyning med Gibsafstøbninger og andet Apparat. Men
han kunde optræde overmaade egenraadig og havde en
Tilbøjelighed til at samle saa meget af Akademiet
og overhovedet af Landets monumentale Kunstøvelse i
sin Person som muligt. Foruden at være Professor ved
Modelskolen vilde han ogsaa være Professor i Mythologi
og i Anatomi; dog føjede Regeringen ham ikke heri,
saa lidt som i hans Ønske om at lede Christiansborgs
Gjenopførelse. Mødte han Vanskeligheder fra Akademiet,
trak han sig gjærne som den vrede Achilles tilbage
i sit Telt; det skete navnlig 1798-1800.
Som Personlighed er A. blevet meget strængt bedømt
fra forskjellige Sider. En samvittighedsfuld
Historiker som Werlauff (Hist. Tidsskr. 4. Række,
4. Bd.), der endog har overdrevne Forestillinger
om hans kunstneriske Betydning, siger, at «han fra
Karakterens Side var mindre anset; man antog og har
stedse antaget, at han i høj Grad var Egoist og derfor
søgte at fjærne eller nedtrykke alle fremspirende
Talenter, i hvilke han troede at kunne befrygte
nogen Rival». Denne Dom kan, som ogsaa Weilbach har
antydet, ikke anses for retfærdig. A. har en Gang
ved Lejlighed ytret:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
