- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
59

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Søren, 1718-91, Arkivtegner - Abildgaard, Terkel, 1498-1564, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klokkeindskrifter og om Epitafier, hvilke Tiden ikke
tillod ham at aftegne. For Døbefonternes Skulpturer
og for Kirkernes Arkitektur og Bygningshistorie
havde man endnu ikke Øje paa hans Tid. Om Dysser og
Høje træffe vi derimod ikke sjælden Notitser med
Beskrivelser og Maal. A. er den første sagkyndige
Antikvar, der gjennemrejser Landet og til Dels Sogn
for Sogn søger Oplysning om Mindesmærkerne. Alle
tidligere Underretninger om disse vare indvundne ved
Beretninger fra Præsterne af højst forskjellig Værdi.

I Firserne i forrige Aarhundrede var der Planer oppe
om Udgivelse af Gravstenstegningerne i Kobberstik
ved G. Haas under A.s Korrektur, men de strandede
paa Omkostningerne. I 1859 er en enkelt Suite, de
antvorskovske Monumenter, bleven bekostet udgiven
af Fuldmægtig Anton Petersen. Af andre lejlighedsvis
udgivne Monumenttegninger af A. maa særlig henvises
til den mesterlige Tegning af den nu tabte Gravplade
over Biskop Niels Jepsen i Værket over Roskilde
Domkirkes Gravstene ved J. B. Løffler.

A. døde 2. Juli 1791. Efter et Vers over ham i
Adresseavisen havde han længe været lidende, men var
sig bevidst til Dødsstunden, i hvilken han sendte sin
Slægt sin sidste Tanke. Hans fremragende Karaktertræk
vare Nøjsomhed og Flid. Efter Tradition i Familien
skal han til Tider have været sær og vanskelig, hvad
der vel kunde stemme med Skildringer i Langebeks
Breve fra Rejsen i Sverige, hvorefter A. ikke hørte
til dem, der toge mødende Rejsegjenvordigheder med
let Sind. Hans Hustru overlevede ham. I en mærkelig
Grad gik A.s Begavelse som Kunstner og hans praktiske
Sans over for Naturens Frembringelser i Arv til
hans to Sønner, Maleren Nicolai A. og Veterinæren
Peter Christian A. – Der er i Familien bevaret to
forskjellige Miniaturportrætter af A. fra hans ældre
Dage; hans Ansigt viser en skarp Profil og magre
Træk.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Langebeks Breve i st. kgl. Bibl.
Personalhist. Tidskrift 2. R. I.
Langebekiana S. 123.
Luxdorphiana S. 329.
Antiqvariske Annaler I.
Nyerup, Suhms Levnet S. 241.

Henry Petersen.

Abildgaard, Terkel, 1498-1564, Præst, formodes
(af Thiset) at være en Søn af Bertel Terkelsen A.,
Foged paa Skjern, der 1471 kun førte et Bomærke i
sit Segl, men senere kaldes «Abildgaard i Skjern,
Væbner». Terkel (ell. Thorkel) A. var en af Dr. Morten
Børups Disciple i Aarhus Skole. I Marts 1515 blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free