- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
64

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahams, Nicolai Christian Levin, 1798-1870, Professor i Fransk, Notarius publicus - Abrahamsen, Boline Margaretha, s. Kragh - Abrahamson, Joseph Nicolai Benjamin, 1789-1847, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydelig Avtografsamling, hvis danske Afdeling blev
kjøbt af Staten og indlemmedes i det kgl. Bibliothek.

N. C. L. Abrahams, Meddelelser af mit Liv, 1876.
Erslew, Forf. Lex.

Thor Sundby.


Abrahamson, Boline Margaretha, s. Kragh.


Abrahamson, Joseph Nicolai Benjamin, 1789-1847,
Officer, født i Kjøbenhavn 6. Dec. 1789,
yngste Søn af ndfr. nævnte W. H. F. A. Blev
Artillerikadet i 1801 og Officer 4 Aar efter. Ved
Generalkvartermesterstabens Oprettelse i 1808
traadte han ind i denne som Adjoint og begyndte
s. A. at virke ved Artillerikadetinstituttet indtil
1811, da han overgik til Generaladjudantstaben og
blev Premierlieutenant. I Generaladjudantstaben,
hvis Chef var Bülow, men som i øvrigt sorterede
direkte under Frederik VI som højstkommanderende,
og hvor den egentlige Styrelse af Hærens, for ikke
at sige hele Landets, Anliggender fandt Sted, vandt
han Kongens Yndest og Tillid, som aldrig forlod ham,
og der betroedes ham strax Føringen af den «hemmelige
Protokol», Kongens Gehejmekorrespondance. 1812 blev
han Kapitajn og Divisionsadjudant i Staben og gik
som Souschef i Felten med det Korps, der i 1814
under General Kardorff blev sendt ud for at kæmpe
mod Danmarks tidligere Vaabenfælle, Frankrig, men som
imidlertid kun naaede til Rhinen, da Freden sluttedes,
hvorpaa Korpset vendte tilbage. Det næste Aar blev
A. atter udkommanderet med det 5000 Mand stærke
Troppekorps, der under Befaling af Prins Frederik
af Hessen sammen med Hærafdelinger fra de andre mod
Frankrig forbundne Magter skulde besætte en Del af
dette Land som Garanti for nye Uroligheder og i den
Anledning indtog Kantonnement i Nordfrankrig. Korpsets
Stab navnlig var rigt udstyret med talrige, flinke
Officerer, og A. stod efter sin Aldersorden langt nede
i Rækken blandt disse; men Kongen havde anbefalet
ham til Prinsen af Hessen, og han ses efter en stor
Maalestok at være bleven benyttet ved de fleste
Lejligheder, hvor der særlig krævedes taktfuld og
behændig Optræden. Han blev saaledes strax sendt
forud for at forhandle med den hollandske Regering om
Korpsets Marche gjennem Holland, anvendtes hyppig som
Mellemmand ved Ordningen af Korpsets Aifærer med de
forskjellige Myndigheder, som Korpset under Opholdet
i Frankrig kom i Berøring med, og da Wellington, de
allierede Hæres Generalissimus, der førte Hof som en
Fyrste, ønskede at have Repræsentanter fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free