- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
67

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahamson, Joseph Nicolai Benjamin, 1789-1847, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formaal var efter Planens Ord «at give en passende
Udvidelse af den Dannelse, som Officerer i Armeen
modtage i Almindelighed, til de Personer, som maatte
have vist en særegen Modtagelighed for Dannelse, saa
at med dem de Pladser i Armeen senere kunne besættes,
hvortil mer end almindelig Dannelse behøves». Skolen
skulde da navnlig uddanne Officerer til de saakaldte
specielle Korps – Ingeniør- og Artillerikorpset –,
Generalstabsofficerer, militære Lærere m. fl. Som
rimeligt var, blev A., der i 1824 var avanceret til
Major, i 1829 til Oberstlieutenant, Skolens første
Undervisningsdirektør, og han beklædte denne Post med
den ham egne Energi og Utrættelighed; men ogsaa her
synes hans undertiden for vidt drevne Iver og hans
myndige, selvbevidste Optræden at have skabt ham
en Opposition, som han ikke kunde magte, og efter 5
Aars Virken fratraadte han Stillingen som Direktør,
blev Overkvartermester i Generalkvartermesterstaben
og ansattes kort efter i den ansete Post som
Generalkrigskommissær for Kongeriget, d. e. Chef
for hele Udskrivningsvæsenet. 1840 udnævntes han til
Oberst.

I Forbindelse med sin Embedsvirksomhed saa A. sig ved
sin ualmindelige Arbejdsdygtighed og Kundskabsfylde
i Stand til at udfylde en Mængde Tillidshverv, der
overdroges ham dels af Staten, dels af Medborgere. Han
var saaledes, foruden hvad der alt er anført om
Skolevæsenet, Direktør for Døvstummeinstituttet,
Deputeret for Odense i Stænderforsamlingen, Medlem
af den store Kommission 1840-41, der omorganiserede
Armeen, Medstifter af og Vicepræsident for det
kongelige nordiske Oldskriftselskab og senere
Selskabets Præsident. Frederik VI benyttede ham
i talrige militære og diplomatiske Sendelser til
Udlandet, og en Mængde videnskabelige Samfund i
Udlandet talte ham som Medlem. Hans fortjenstfulde
Virken fandt ogsaa levende Paaskjønnelse. Han var
dekoreret med Danebrogsordenens Kommandørkors og
talrige udenlandske Ordener; 1827 blev han optagen
i den danske Adelsstand, 1842 Kammerherre, og
Universitetet i Kønigsberg, hans Farmoders Fødeby,
kreerede ham 1830 til Dr. philos.

A. ægtede 1821 Sophie Frederikke Frisch, en Datter
af Etatsraad Hartvig Marcus F., Direktør for den
grønlandske Handel, og Dorothea f. Tutein. Han døde
i Odense 6. Jan. 1847.

Erslew, Forf. Lex.
L. Koch, Den danske Landsbyskoles Hist.
Højskolens Program ved Jubilæet 1855.

S. A. Sørensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free