Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem i Stikken, og at Kongen vanslægtede fra sine
Fædre i Kampen mod disse utrættelige Fjender. Harmen
herover bragte Kongen og A. til at ruste en Hær af
Sjællændere for at hærge Falster. Men en pludselig
og farlig Sygdom, som overfaldt Valdemar i Ringsted,
standsede det overilede Foretagende; A. kaldtes til
hans Sygeleje, og Hæren sendtes hjem. Sygdommen var
saa voldsom, at A. opgav sin Ven og beredte ham til
Døden, medens han selv kæmpede med den samme Sygdom
uden at ville lade Vennen mærke det for ikke at
forværre hans Tilstand. Da de lykkeligvis begge kom
sig, betragtede de Sygdommen som en retfærdig Straf og
en Advarsel for den Blodskyld mod kristne Landsmænd,
som de havde villet paabyrde sig, og de gjorde nu
Løfter om hellere at vende deres Vaaben mod Rigets
rette Avindsmænd.
Allerede i det følgende Aar (1159) udførtes der
to Hærtog til Vendland. Kongen nøjedes nu med at
raadføre sig med sine nærmeste Venner og derefter
at iværksætte sine Planer med den Styrke, han og de
kunde samle. Det blev saaledes især Sjællændere og
Skaaninger, som kom til at bære Byrden ved det første
Tog, først efterhaanden lykkedes det at drage Fynboer
og Jyder med ind i den næsten uafbrudte Kamp. Efter de
første Aars Tog, som især havde deres Betydning ved
at vænne baade danske og Vender til den nye Tingenes
Orden, hvorefter vi bleve de angribende, traadte
Kong Valdemar i Underhandling med Henrik Løve om et
fælles Foretagende mod Vestvenderne. Dette udførtes
1160 og havde til Følge, at det nuværende Meklenborg
blev underkastet det tyske Herredømme og den tyske
Kultur. Samme Aar maatte Rygen atter underkaste sig
det danske Herredømme, fra hvilket det gjentagne
Gange havde løsrevet sig.
Haand i Haand med disse Tog og af endnu større
umiddelbar Betydning for Rigets egen Fred gik
Bestræbelserne for at sikre selve de danske Farvande,
som endnu den Gang og længe efter hjemsøgtes af
Vikingerne; der byggedes Borge (som Vordingborg,
Nyborg, Kalundborg osv.), og der indrettedes Vagthold
saa vel paa Søen som langs Kysterne. Fremfor alle
berømmes A. for sin utrættelige Aarvaagenhed: «han
nedbrød for største Delen sine Bispegaarde for des
bedre at kunne befæste Vagtstederne,» siges der, «og
i det han jævnlig laa ude imod Fjenden, laante han
ofte Hus af Skov og Krat; men denne hans ringe Bolig
gjenrejste Fædrelandets sammensunkne Haller! Ja endog
Vinterens Is traf ham ude paa de skrøbelige Skibe, for
at ingen Aarstid skulde savne det heldbringende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
