Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vagthold eller hans uforlignelige Kjærlighed til
Fædrelandet faa Skin af at vige tilbage for Savn og
Møje.»
Han nøjedes dog ingenlunde med denne Virksomhed udad
til, imod Rigets Fjender. Borgerkrigene havde sat
dybe Spor i hele Samfundet, og A. var utrættelig i at
arbejde hen imod Fred og Forsoning. Saaledes formaaede
han Kongen til at tilbagekalde de fredløse Deltagere
i den sidste Kamp om Kronen; enkelte af dem bleve fra
den Tid af hans og Kongens mest hengivne Venner. Ved
sin Veltalenhed og sit forstandige Maadehold, siger
Saxe, gjorde han Ende paa de bedrøvelige Tingtrætter,
som den Gang vare blevne saa almindelige paa Sjælland
og jævnlig udartede til Vold og Drab; uanselig og jævn
var han i sin første Optræden, men snart maatte alle
sande, at han forstod at beherske dem med sin Tales
Magt. Og paa samme Maade mæglede han mellem Kongen
og de store og mellem sine Landsmænd og de fremmede;
alle tyede de til ham for at finde Forstaaelse for
deres Sag og en Talsmand for deres Ønsker. Denne
Side var saa fremtrædende hos ham, at Arnold af Lybek
ved Omtalen af hans Død siger: «Hele Danmark sørgede
over hans Død og befalede hans Aand i Jesu Christi,
Fredsfyrstens, Hænder, ligesom han selv i Live havde
ført mange, som laa i Ufred, til Fred og Enighed.»
Der indtraadte efter de første sejrrige Vendertog et
Par Aars Hvile, som Kongen og A. benyttede til ligesom
at give deres Gjerning en højere Indvielse. Det er
ej heller usandsynligt, at de følte særlig Trang til
at ytre deres Taknemmelighed for Helbredelsen af den
svære Sygdom og den Lykke, som senere havde fulgt
deres Foretagender. Vist er det, at i Sommeren 1161
gjenoprettede A. det helt forfaldne Kloster i Sorø, og
omtrent samtidig oprettede Valdemar et Benediktiner
Abbedi ved sin Faders Gravkirke i Ringsted og
et Gjæstehus for St. Hans Brødrene i Antvorskov
ved Slagelse. A. indkaldte sin Ven Vilhelm fra Paris 1165 og gjorde
ham til Abbed paa Eskilsø i Roskilde Fjord; senere
flyttedes han til Æbleholt (Æbelholt) ved Arresø.
Sorø Kloster blev af A. efterhaanden udvidet til et
stort og rigt Cistercienser Abbedi. Han paabegyndte
strax Opførelsen af den prægtige Klosterkirke, i
hvilken hans Frænder og deres Slægt i Aarhundreder
søgte deres Gravsteder ved Siden af den navnkundige
Ærkebiskop og hans Forfædre. I det følgende Aar
(1162) maatte A. følge med Kongen til det store Møde
i St. Jean de Laune ved Saonefloden i Burgund, paa
hvilket Kejser Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
