- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
84

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adeler, Cort Sivertsen, 1622-75, Admiral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Forhold paa ny at kappe Ankertovene, Cort
ilede hen til Forstavnen for at udføre Ordren,
men i samme Øjeblik sprang Vinden til alt Held om
og førte Skibet bort fra Land. Fangende Vinden med
Kapper og Lagener banede det sig Vej ud igjennem
Dardanellerne. Imidlertid indhentede snart 14
tyrkiske Skibe det, en ny Kanonade begyndte, men
efter en kort Kamp blev Fjenden dreven tilbage, og
det venetianske Admiralskib forenede sig med den
øvrige Flaade. Der findes talrige Vidnesbyrd saa
vel af de venetianske Admiraler som af Republikens
Historieskrivere om den Tapperhed, som Cort udviste
ved denne Lejlighed. Generalkapitajnen Lunardo Foscolo
overgav ham strax i Statens Navn to Guldkjæder, og
Senatet skjænkede ham i Jan. 1655 dels som Belønning
for hans Bedrifter, dels som Erstatning for den store
Skade, hans Skib havde lidt, en Guldkjæde til Værdi af
300 Dukater og en livsvarig Pension paa 200 Dukater.

For de nærmest følgende Aar tie Kilderne saa godt
som ganske om Corts Virksomhed; kun omtales hans
heltemodige Deltagelse i Slaget ved Dardanellerne
i Juli 1657, hvor hans Skib trængte midt ind i den
fjendtlige Flaade. Han havde ved denne Lejlighed
ingen af Admiralerne, men Senatoren Francesco Quirini
om Bord som venetiansk kommanderende. Imidlertid
var hans Anseelse under Krigen stegen saa stærkt,
at han i Jan. 1659 blev udnævnt til Ridder af
St. Markus Ordenen, og en vistnok endnu ualmindeligere
Æresbevisning blev ham tildelt ikke en Maaned efter,
idet Senatet tilkjendte ham en aarlig Pension paa
1400 Dukater, at nyde ikke alene af ham selv, men
ogsaa af hans Arvinger i tredje Led.

Endnu 1659 deltog Cort med Hæder i de stadig fortsatte
Kampe ved Dardanellerne som Kapitajn paa Skibet
den store St. Jørgen. Ogsaa 1660 nævnes hans Navn
med Berømmelse i forskjellige udstedte Attester;
det var især ved Kandia, at han paa dette Tidspunkt
fik Lejlighed til at udmærke sig, i det han hjalp
til at bringe et Hjælpekorps i Land ved Fæstningen
Suda paa den nævnte Ø. Dog var hans Stilling i dette
Aar en anden end tidligere. Skjønt Skibet den store
St. Jørgen endnu var i venetiansk Tjeneste og han selv
om Bord paa det, fungerede han ikke længere som dets
Kapitajn. Men hvilken Karakter hans nye Virksomhed
har haft, er det ikke muligt bestemt at angive;
i en Attest betegnes han som «simpel frivillig»,
i en anden som Generallieutenant, et Udtryk, der er
vanskeligt at forstaa som anvendt paa en Søofficer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free