- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adeler, Cort Sivertsen, 1622-75, Admiral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Admiral. Som Admiralitetsraad skulde han deltage i
Kollegiets Raadslagninger om Søstaten og Flaaden og
sørge for Udførelsen af de kongelige Forordninger
og Instruxer, som Admiral skulde han efter Kongens
Ordre føre de Flaader og Eskadrer, som maatte
blive ham overdragne. Hans Lønning fastsattes efter
forskjellige Underhandlinger og hans eget Ønske paa
den ejendommelige Maade, at han skulde have Ret til
toldfrit at indføre to Skibsladninger spansk Salt om
Aaret til Bergen og holde en Fuldmægtig i denne By til
deres Forhandling; tillige skulde han som Kapitajn
over et Kompagni Nordmænd, der skulde oprettes paa
Holmen, have Gage som andre Søkapitajner. I Juli 1664
forandredes imidlertid disse Lønningsvilkaar dertil,
at han skulde have en aarlig Gage af 7200 Rdl., og
senere foretoges der ogsaa Forandringer med denne
Sums Størrelse.

Den Lønning, som A. saaledes opnaaede, var meget høj
saa vel i Forhold til de andre Statsembedsmænds som
især til de andre Admiralers. Den viser paa én Gang,
hvor megen Pris Regeringen maa have sat paa at faa
ham i sin Tjeneste, og hvor store Fordringer han selv
har stillet. Tilmed erholdt han Sæde i Admiralitetet
som den næste i Rangen efter Rigsadmiralen Henrik
Bielke og blev saaledes Vicepræsident i det nævnte
Kollegium, en Rang, som kun forrykkedes, da Ulrik
Frederik Gyldenløve 1670 en kort Tid fik Sæde mellem
ham og Henrik Bielke. Hvad der skete, var saaledes
en Tilsidesættelse af de andre Admiraler, særlig af
Niels Juel, der havde været Medlem af Admiralitetet
og Tilsynsmand paa Holmen siden 1657, og af Nicolai
Helt. Om den sidstnævnte berettes det ogsaa, at han
misfornøjet skal have søgt sin Afsked, hvilken dog
i alt Fald ikke kan være bleven bevilget.

Det varede ikke længe, inden A. opnaaede den ene
Hædersbevisning efter den anden. Senest i Begyndelsen
af 1665 har han erholdt Titel af Generaladmiral;
samme Aar nævnede Rygtet, at han skulde afløse Henrik
Bielke som Rigsadmiral, medens Bielke skulde være
Premierminister; en saadan Forandring indtraadte
dog ikke. I Febr. 1666 blev han optagen i den
danske Adelsstand med et Vaaben, der kun var en
delvis Forandring af det, han allerede havde ført
i Venedig. Ved Danebrogsordenens Indstiftelse 1671
blev han udnævnt til Ridder af denne Orden. Baade
Frederik III og Christian V viste ham stadig personlig
Interesse, og i ikke ringere Grad gjaldt dette om
Dronning Sophie Amalie. Maaske har det ogsaa bidraget
til at styrke hans Stilling, at der 1665 fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free