Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adler, Adolph Peter, 1812-69, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den kjøbenhavnske Borgerdydskole, fra hvilken han 1831
blev dimitteret til Universitetet; men som medskyldig
i disciplinære Uordener under den skriftlige Prøve
blev han afvist fra Examen, og først 1832 blev han
Student. I 1836 underkastede han sig den theologiske
Embedsprøve, og Aaret efter tiltraadte han en Rejse
til Tyskland, Italien, Frankrig og Schweits. Allerede
paa denne Rejse havde den nyere Filosofi vakt
hans Interesse, og efter sin Hjemkomst begyndte
han et planmæssigt Studium af Hegel. En Frugt af
disse Studier var Afhandlingen om «den isolerede
Subjektivitet i dens vigtigste Skikkelser», som han
1840 forsvarede for Magistergraden. I den følgende
Vinter holdt han offentlige filosofiske Forelæsninger
paa Universitetet, men allerede i Begyndelsen af 1841
blev han Præst i Hasle og Rutsker paa Bornholm. Kort
efter (16. Maj 1841) ægtede han Margrethe Charlotte
Amalie Kofod, Datter af Dr. theol. Børge Poscholan K.,
Sognepræst i Kjøbenhavn. I Sommeren 1841 visiterede
Biskop Mynster paa Bornholm, og han giver A. det
Vidnesbyrd, at han «uagtet al sin Hegelskhed har
ret gode Gaver til at prædike og tager sig af sit
Embede» (Nogle Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid,
S. 421). Paa Bornholm syslede A. med et Arbejde,
der skulde hedde: «Populære Foredrag over den
subjektive Logik»; men inden det var fuldendt,
udgav han «Nogle Prædikener» (1843), der vakte en
vis Opsigt. I Fortalen til disse skildrer A. nemlig,
hvorledes hans Tanke under Arbejdet paa den subjektive
Logik «havde fordybet sig i sig selv for at forklare
Skabelsen og Kristendommen». Som han da en Aften
udviklede det ondes Oprindelse, saa han «som ved
et Lysglimt», at det ikke var paa Tanken, men paa
Aanden, alt kom an. Samme Nat mente han at høre
«en hæslig Lyd» i sit Værelse, og det forekom ham,
at Frelseren bød ham staa op, opbrænde sit eget og
holde sig til Bibelen. Paa Grund af denne Fortale,
som man almindelig opfattede som Tegn paa Forf.’s
Afsindighed, blev A. suspenderet (1844) og senere
entlediget, skjønt Sognebeboerne ansøgte om at
beholde ham. Biskop Mynster, der frygtede for,
«at den partielle Forvirring skulde blive total»
(anf. Skr. S. 433), hvis man gik for hurtig frem
mod A., lod ham forelægge forskjellige Spørgsmaal:
om han erkjendte, at de omtalte Prædikener delvis vare
skrevne i en exalteret, forvirret Sindstilstand; at de
røbede Sværmeri; at de indeholdt falske Sætninger som
den, at Jorden ikke oprindelig var god, og upassende
Ytringer som, at Hexe maa brændes. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
