Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adolf (II), Hertug af Sønderjylland (Gottorp), 1526-86 - Adolf, Hertug af Holsten-Gottorp, 1600-31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dygtige Mænd til sin Tjeneste, Kansleren Adam
Tratziger (Drahtzieher) og Superintendenten Paul
v. Eitzen, ved hvis Hjælp og Tilskyndelse han
oprettede en lærd Højskole i Slesvig med Forelæsninger
og lærde Øvelser (1567). Men da de andre Landsherrer
betragtede dette Forsøg med Mistillid som rettet mod
deres fulde Ligestilling i kirkelig Henseende, hver
paa sit Omraade, og da det ikke var Hertug A.s Mening
selv at anvende det nødvendige paa dets Udførelse,
sygnede Skolen hen og standsede sin Virksomhed endnu
før hans Død.
I sit Forhold til Danmark viste Hertug A. megen
Loyalitet. Ligesom han talte dansk med de danske
Indbyggere i sit Land, noget som end ikke hans
Broder paa Kongetronen roses for, saaledes viste han
det danske Riges gamle Klenodie, Danebrogsfanen,
som tilfaldt ham ved Byttets Deling i Ditmarsken,
den skyldige Hæder at hænge den i Slesvig Domkirke,
i det danske Land, medens de andre erobrede Faner
sendtes til Kiel. Mod Rigets ydre Fjender optraadte
han i Forstaaelse med Kongen ved gjentagne Rustninger
i Holsten, og skjønt han ikke ønskede at paatage sig
nogen Lenspligt mod det danske Rige, gav han dog
omsider efter i den langvarige Strid med Kongerne
og sluttede Forliget i Odense (1579), ved hvilket
Sønderjylland og Femern højtidelig anerkjendtes som
danske Len i de da forlenede Slægters Mandsstammer.
Efter forgjæves at have bejlet til Dronning Elisabeth
af England og efter at have afbrudt 6 andre vel
indledede Frierier ægtede Hertug A. i Dec. 1564
Christine, Datter af Landgreve Philip den højmodige af
Hessen (f. 1543 d. 1604); med hende havde han 10 Børn,
5 Sønner og 5 Døtre. I Bryllupsnatten brændte Gottorp
Slot, hvorefter det blev gjenopført i sin senere
anselige, til Dels pragtfulde Skikkelse. Ligeledes
opførte Hertugen i sine senere Aar Slotte i Husum og
Tønning. — Han døde paa Gottorp 1. Okt. 1586 af en
hidsig Sygdom og blev bisat i Slesvig Domkirke.
Schlesw. Holst. Lauenb. Provinzial-Berichte 1832.
Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. II, 375 ff.
Ny kirkehist. Saml. IV, 652 ff.
A. D. Jørgensen.
Adolf, Hertug af Holsten-Gottorp, 1600—31, næstældste
Søn af Hertug Johan Adolf og Christian IV’s Søster
Augusta, f. 5. Sept. 1600. Han opdroges sammen med
sin Broder, den senere Hertug Frederik III, og Moderen
vaagede strængt over Børnenes lutherske Opdragelse, i
hvilken hun frygtede, at hendes Ægtefælles reformerte
Tendenser skulde gjøre Skaar. I Aaret 1615 tiltraadte han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
