Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adolf, Hertug af Holsten-Gottorp, 1600-31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Broder en Rejse gjennem Tyskland til Frankrig;
Faderens Død i Marts 1616 kaldte Frederik
tilbage som hans Efterfølger, A. rejste videre
til Italien, men vendte snart efter hjem. Ved det
gottorpske Huses Hjælp blev han 1621 udnævnt til
Koadjutor i Stiftet Lybek, men derimod mislykkedes
Bestræbelserne for ogsaa at skaffe ham Udsigt til
Bremen Stift. Han kom ved denne Lejlighed for første
Gang i Modstrid til Christian IV, som opnaaede at faa
sin Søn Frederik valgt til Koadjutor i det nævnte
Bispedømme. Rimeligvis af Misfornøjelse hermed og
tillige tilskyndet af sin Lyst til krigerske Bedrifter
vendte A. sig til det katholske Parti i Evropa og
tog først Tjeneste med et hvervet Rytterregiment
hos Tilly, under hvem han 1623 deltog i Slaget
ved Stadtlohn. Efter at være aftakket modtog han
1625 Hververbrev af Wallenstein kort efter dennes
Udnævnelse til kejserlig Generalissimus. Hvor han
havde Kvarter, gjorde han sig berygtet ved sine
Udsugeiser, og da han i Efteraaret 1626 efter Ordre
var marcheret til de østrigske Arvelande, rejste
Bønderne sig endog imod ham. I Aaret 1627 blev han
sendt med et Hjælpekorps til Polen; paa Vejen stødte
han i Schlesien sammen med danske Tropper og led
et Nederlag. I selve Polen var man misfornøjet med
hans Optræden; han kaldtes tilbage og fik Kvarter
paa Øen Rygen uden dog ret at kunne tilfredsstille
Wallenstein. Under alt dette var Fjendskabet mellem
ham og Christian IV steget i høj Grad; paa Kongens
Tilskyndelse havde Hertug Frederik unddraget ham hans
aarlige Apanage af det gottorpske Hus. A. søgte nu
at benytte sig af Wallensteins Planer til Christian
IV’s Ydmygelse; han anmodede Kejseren om i Kraft
af hans Forlening til den fælles Haand med de
holstenske Len at give ham Exspektance paa disse,
da de vare forbrudte ved Christian IV’s Krig mod sin
Overherre; samtidig søgte han om Forlening med den
søndre Del af Ditmarsken og Amtet Steinhorst. Men
hans Bestræbelser mødte ingen Anklang hverken hos
Ferdinand II eller hos Wallenstein, og ikke bedre
gik det med hans Forsøg paa at vinde hans Broder for
disse Planer. Da saa Fredsmødet aabnedes i Lybek 1629,
indfandt A. sig der og sendte paa samme Tid Gesandter
til Kejseren for at erholde ikke alene Forlening med
den kongelige Andel af Hertugdømmerne, men ogsaa en
provisorisk Forlening med Norge. Hans æventyrlige
Tanker om Herredømme passede imidlertid ikke ind
i den kejserlige Politik, og Freden i Lybek gjorde
snart Ende paa hans Illusioner. Først 1631 findes
igjen nøjere Oplysninger om hans Færden; han deltog
i Magdeburgs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
