Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agerbech, Andreas, 1701-70, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dimitteret til Universitetet underkastede han sig
theologisk Attestats 1727. Derefter levede han som
Huslærer i Kjøbenhavn (bl. a. i længere Tid hos
Stadshauptmand Mikkel Fjeldsted), men drog 1732
med kongelig Understøttelse til Halle. Her fra
tillod han sig i Skrivelse til Kongen at rejse
ugrundet Anklage mod den ostindiske Mission samt
at bryde Staven over Halle som Uddannelsessted for
Missionærer. Efter sin Hjemkomst gav han sig af med
Lægevidenskab og dristede sig endog til at indlevere
en Disputats for den medicinske Doktorgrad; men hans
Forsæt gik over Styr, da han – efter hans eget Udsagn
– «imod sin om ikke imod alles Formodning blev saa
godt som paalagt at være Præst». Han prædikede for
Christian VI paa Frederiksberg og blev derefter 1737
kaldet til resid. Kapellan for Nordre Frederikshald
og Berrig. Her voldte han Sognepræsten, Provst
Joh. Cold, adskilligt Bryderi i en Nadverstrid og
blev af den Grund, da Kirkeinspektionskollegiet tog
Colds Parti, kaldt ned til Kjøbenhavn. Han skal da
have praktiseret som Læge, endog i Hofkredsen; og
Riegels, der kalder A. «et overspændt tænkende Hoved,
der gjærne talede i en højtravende Stil og var skikket
til at spille en Jakob Bøhmes Rolle», nævner hans
Navn i Forbindelse med et skammeligt og fuldstændig
usandt Rygte om Dronningens Søster, Enkefyrstinden
af Ostfriesland. 1739 blev han Præst paa Bornholm,
først i Povlsker, 1741 i Klemensker, hvorfra han 1756
forflyttedes til Christiansø, men resignerede Aaret
efter. Paa Bornholm bragte hans stridbare Sind ham
paa ny Konflikter saa vel med hans nærmeste foresatte
som navnlig med Øens Kommandant. Det var ikke blot,
fordi han tilhørte den pietistiske Retning; men der
var i hans Person og hele Færd baade i Ord og Gjerning
noget raat og stødende, der gjorde ham besværlig og
oftere gav Anledning til Sagsanlæggelse imod ham,
saa at han flere Gange var nær ved at blive dømt
fra Embedet. Efter sin Afskedigelse drog han til
Kjøbenhavn for nu helt at ofre sig for Lægevirksomhed,
i det han ansaa sig selv for kaldet til Reformator i
Medicinen. Hans populære Lægebøger, «den filosofiske
Læge» (1758) og «den filosofiske Apotheker» (1764), er
der vel meddelt det medicinske Fakultets «Imprimatur»,
men med det udtrykkelige Forbehold, at man «hverken i
Theori eller Praxis kan være enig med Autor». De have
kun Betydning som historiske Kuriositeter. Imidlertid
ansaa A. sig stadig forfulgt af Alverdens onde Rænker,
og i ynkelig Forfatning henlevede han sine sidste
Aar, mest paa Bornholm. Han døde 1770 i Svaneke,
hvor en Datter var gift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
