- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
119

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aggerskov, Christian Pedersen, -1789, Deputeret i Finans-kollegiet - Agier, Pierre Jean, 1796-1875, Handelsmand - Agnes, o. 1248-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formedelst Svaghed vare fraværende, ved de
der forefaldne Forretninger vist Prøve paa
sin Habilitet». 1754 blev han Bogholder ved
Assignationskontoret, 1759 Kammerraad, 1760 Revisor
ved den almindelige Pensionskasse, s. A. tillige
Kommitteret i Bygningskommissionen, 1762 Revisor
ved Overskattedirektionen, 1768 Justitsraad, 1771
Medlem af og Revisor i Overbygningsdirektionen,
1776 Etatsraad, 1781 Konferensraad, s. A. Deputeret i
Finanskollegiet og 1788 paa Grund af Aldersdomssvaghed
dispenseret fra sit Embede med Bibeholdelse af sin
Gage og Forpligtelse til at bistaa Kollegiet med sine
Raad i paakommende Tilfælde. Han døde 2. Dec. 1789,
anerkjendt som en særdeles nidkjær, redelig og dygtig
Embedsmand.

G. Kringelbach.

Agier, Pierre Jean, 1796—1875, Handelsmand,
Søn af Kjøbmand Jacques A. fra Genf og Charlotte
Sophie f. Wiehe, født 22. Maj 1796 i Kjøbenhavn,
var i mange Aar Forretningsfører og Prokurist hos
L. N. Hvidt indtil dennes Død i 1856. I 1858 overtog
han Firmaet J. J. Hansens udstrakte Forretninger
paa Vestindien, men blev som Følge af uheldige
Konjunkturer og deraf følgende Tab tvungen til i
1866 at opgive sit Bo som fallit. Han havde fra 1851
været handelskyndig Direktør i det kgl. oktroyerede
Søassurance-Kompagni af 1726, og denne Post blev ved
hans mange Handelsvenners Hjælp, som Udtryk for deres
Agtelse og Hengivenhed, bevaret for ham indtil hans
Død, 22. Juli 1875.
Han ægtede i Marts 1827 Augusta Dorothea van Deurs, d. 28.
April 1832.

C. Salmonsen.

Agnes, o. 1248—, en Datter af Erik Plovpenning,
traadte 1263 i Fasten i en Alder af 15 Aar som
Novice ind i Dominikanerordenen, et Skridt, fra
hvilket Hertug Albert af Brunsvig som Rigsforstander
forgjæves skal have søgt at afholde hende. Næste
Aar stiftede hun af sit Arvegods St. Agnes’ Kloster
i Roskilde og tog Sløret. 1265 blev hun Klosterets
Priorinde, i hvilken Stilling hun dog paa Grund af
sin Uerfarenhed 2 Aar senere afløstes af sin ældre
Søster Jutta; men 1272 (jvfr. VIII, 626) opgave de begge uden pavelig
Tilladelse Klosterlivet og begave sig til deres Søster
Sophie, som var gift med Kong Valdemar Birgersen i
Sverige. Agnes kom tilbage til Danmark og skjænkede
noget Gods til Sorø Kloster, hvis Gavebog roser
hendes kyske Levned og undskylder hendes Bortgang
fra Klosteret med Nonnernes overdrevne Strænghed imod
hende. Hun levede endnu 1288, men var død 1296.

Suhm, Hist. af Danmark X.

J. Kinch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free