- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
125

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overhofmester for Ridderakademiet, 1700 Staldmester
ligesom han ogsaa i samme Aar
blev sat i Spidsen for det af Christian V faa Aar
i Forvejen oprettede saakaldte Ridderakademi i
Kjøbenhavn. Denne Stilling beklædte han indtil
Akademiets Ophør 1703, og han affattede i denne
Egenskab et latinsk Program 1. Nov. 1699
i Anledning af Kong Christians nylig indtraadte
Død. Samtidig med, at A. indtog slige fornemme
Stillinger, kom han, som det synes, til at staa den
unge Konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes
ved Siden af Christian Gyldenløve som hørende til hans
fortrolige Omgang, saaledes at i Sammenligning med
dem Storkansleren Conrad Reventlow og Gehejmeraad
Chr. S. Plessen kom til at træde i Skygge. Hojer
sigter A. ligesom Christian Gyldenløve for rolig at
have set paa, at Kongen 1703 gjorde sig skyldig i
Bigami ved at ægte Frøken Viereck ved venstre Haand,
uagtet Dronning Louise endnu levede. Et Vidnesbyrd om
den Yndest, Frederik IV paa denne Tid havde for A.,
er, at han 1703 gjorde ham til Ridder af Elefanten
og Geheimeraad.

Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme
Hofmand, traadte han 1704 i de høje Civilembedsmænds
Række ved at blive Præsident i Kommercekollegiet, 1708
i Politi- og Kommercekollegiet, og to Aar efter fik han endog
Sæde i Konseillet, hvor han afløste Chr. Lente,
da denne blev afskediget,
formodentlig fordi han havde været imod Deltagelsen
i den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet
havde A. i Forbindelse med sine Kolleger Otto Krabbe
og Christian Sehested i Aaret 1711 det Hverv at
lede Regeringssagerne i Kjøbenhavn under Pesten,
medens Kongen personlig tog Ophold i Kolding. Men
efter at Pesten havde varet et Par Maaneder, toge de
tre Konseilsherrer med Kongens Tilladelse Ophold paa
Jægersborg Slot for at være nogenlunde sikre imod
Smitten. A.s Virksomhed i Konseillet varede for
øvrigt ikke længe. Allerede 1712 blev han fjærnet
derfra. Som han tidligere havde staaet paa en spændt
Fod med Storkansleren Conrad Reventlow indtil dennes
Død 1708, saaledes vedblev der at være Rivninger
imellem ham og den Reventlowske Familie, og da dennes
Indflydelse atter voxede, efter at Frederik IV 1711
havde forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte
han vige Pladsen i Konseillet. Dog skete det paa en i
det mindste tilsyneladende hædrende Maade, i det han
blev gjort til Statholder i Slesvig og Holsten. Denne
Stilling beklædte han, indtil han 7. Sept. 1722 døde
paa Graasten. Hans Embedsstilling medførte, at han
spillede en fremragende Rolle ved Arvehyldingen af
Frederik IV i Slesvig 7. Sept. 1721.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free