Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Claus, o. 1617-78, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oberstlieutenant Patent paa at hverve et Regiment tyske
Knægte, og næste Aar bliver han Oberst og Rytterchef
og optages i Kongens private Raad. I denne Egenskab
deltager han 1644 først i Kampen mod Gustaf Horn
i Skaane, men sendes derefter til Hertugdømmerne
for at bistaa Ærkebiskoppen af Bremen – den senere
Frederik III – i de Operationer, som denne i Forening
med Rigsmarsk Anders Bille skulde foretage for at
jage Fjenden ud af Halvøen. Som bekjendt fik dette
Felttog til Dels som Følge af Spliden mellem de to
Overanførere et højst utilfredsstillende Udfald,
og Ærkebiskoppens næstkommanderende, Generalmajor
Baur, dømtes endog til Døden for sit Forhold; men
til A., der stod Baur næst i Raadet, forblev Kongens
Tillid usvækket, og det næste Aar, da Sjælland
og Kjøbenhavn alvorlig truedes med en Landgang fra
Skaane, kaldtes han, der nu var Generalmajor, med sit
Rytterregiment til Kjøbenhavn, og det overdroges ham
sammen med Krigskommissærerne at ordne og forestaa
alle nødvendige Foranstaltninger til Øens Forsvar.
Efter Brømsebrofreden ansættes han som Lensmand paa
Kalø Slot, men der gives ham tillige Kommandoen over
de faa mobile Tropper, der dannede Hærens Fredsstyrke,
og som navnlig havde Garnison i Kjøbenhavn, og
«Generalmajor», som Christian IV i sit ejendommelige
Sprog stedse benævner ham, er uafbrudt om den
gamle Konge og en Støtte for ham i de Bryderier,
som forvoldes ham paa hans sidste Dage, ikke mindst
af Kirstine Munks Børn og af Corfits Ulfeldt og de
andre Svigersønner. A. hades til Gjengjæld af disse,
og hvor bittert Forholdet har været, ses bl. a. af, at
Kongen paa en Klage fra Grev Valdemar Christian over,
at A. satte ondt for ham og hans Søskende, svarer,
at han ikke tror, at A. har talt ubeskedent om Fru
Kirstines Børn undtagen den Gang, da Frøken Sophie
Elisabeth (Christian Pentz’s Hustru) slog «hannem
for Hovedet».
Sandsynligvis vilde A., der 18. Juni 1648 holdt
Bryllup med sin trolovede, have udspillet sin Rolle
i dansk Stats tjeneste, hvis Ulfeldts Regimente
havde varet ret længe; han mister strax efter
sin Svigerfaders Død sit Len og fjærnes fra sin
Kommando. Men da den nye Konge efterhaanden føler sig
fastere i Sadlen, kaldes han frem paa ny, og ligesom
sin kjække Svoger Ulrik Christian, der havde tjent
sine første Sporer under ham, og med hvem han stedse
stod i det venskabeligste Forhold, indtræder han i
den lille Kreds af fuldtro, prøvede Mænd, der slutter
sig om Kongen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
