Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Frederik, -1672, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterretningerne om hans Ungdom flyde meget sparsomt
og blive yderlig usikre ved den Omstændighed, at
han jævnlig er bleven forvexlet og sammenblandet
med sin Slægtning og Navne Frederik A. til
Graasten og Søgaard, den senere Storkansler. Først
efter Roskildefreden 1658 kan man nøje følge hans
Historie. Han blev da, i Marts, antagen som Oberst til
Fods og ansat som Kommandant i Nakskov. Her forblev
han dog kun indtil Juni Maaned, da han kom til
Kjøbenhavn og blev udnævnt til Oberst for det nye,
hovedsagelig af Nordmænd, Skaaninger og Vendelboer
bestaaende Korps, «Regiment de Garde», der lige
skulde oprettes. Dette Regiment, der almindeligere
kaldtes Kongens Livregiment, ogsaa populært gik
under Navnet «den røde Garde», var den eneste
regulære Fodfolksafdeling, der ved Carl Gustavs
Overfald i Avg. var nogenlunde komplet udrustet;
det dannede derfor Kjærnen i Kjøbenhavns Forsvar
og var selvskrevet til at deltage i saa godt som
alle de talrige Udfald, hvormed man ogsaa uden for
Portene søgte at byde Carl Gustav Spidsen. A. førte
det første Gang i Ilden ved det store Udfald ud for
Vesterport 23. Avg., der kronedes med en glimrende
Sejr og skaffede Regimentet og dets Chef det bedste
Lov. Under det store Søslag i Øresund mellem Obdam
og Wrangel var A. med Halvdelen af sit Regiment om
Bord i den danske Admiral Bielkes Eskadre, der de
følgende Dage fuldstændiggjorde Obdams Sejr; og da
efter Hollændernes Ankomst Kjøbenhavn blev inddelt
i bestemte Forsvarsdistrikter, fik A. med sine Folk
Kastellet til Bevogtning.
I Efteraaret 1659 blev der for at skuffe Fjenden med
Hensyn til det Hovedangreb, som agtedes udført mod
Fyn, iværksat flere Skinangreb paa de af Svenskerne
besatte Kyststrækninger, og A. anførte saaledes en
Expedition, der udgik fra Femern, mod Ystad i Skaane,
hvilket Punkt han bemægtigede sig og holdt besat,
indtil han i Begyndelsen af Okt. blev fordreven af
en overlegen Styrke under Stenbock.
Efter Krigens Slutning blev A., der Aaret forud var
avanceret til Generalmajor og naturaliseret som dansk
Adelsmand, paa ny Kommandant i Nakskov, forlenedes med
Halsted Kloster og ansattes som Stiftsbefalingsmand
paa Laaland. Han indtræder derhos som Assessor i
det nyoprettede Krigskollegium. 1662 kalder Kongen,
til hvis mest hengivne Mænd han regnes at høre, ham
tilbage til Kjøbenhavn og udnævner ham til Kommandant
og Gouvernør, hvilken Post han beklæder til sin Død
4. Jan. 1672. I sin Egenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
