Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Frederik Greve, 1623-86, Storkansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Korrespondenter i dem. Han er arbejdsom, en modig Soldat,
men heftig og snarraadig, stivsindet og paastaaelig,
endog over for Kongen. Af denne Grund holder han sig
helst paa sine Godser, da han frygter for at forløbe
sig. Han staar højt hos Dronningen og Kronprinsen og
vilde, hvis det stod til dem, være første Minister;
hos alle staar han i Anseelse som en klog og
forudseende Mand.» Den samme Ros ydes ham 20 Aar efter
af den franske Afsending de Torcy. Efter Tronskiftet
1670 viste det sig, at Hannibal havde Ret i sin
Antagelse: efter nogen Kamp om Indflydelsen hos den
unge Konge faldt Christoffer Gabel, og Statholderen
indtog nu en Tid den første Plads i Kongens Raad. 1672
ophøjedes Langeland til et dansk Lensgrevskab og
overdroges arvelig til ham som Lensgreve; han kaldte
sig fra nu af til Langeland og Rixingen.
Da det imidlertid ikke laa for ham at gaa ind i
Regeringens daglige Forretninger, varede det ikke ret
længe, før han blev fortrængt af Griffenfelds voxende
Indflydelse. I flere Aar begunstigede han denne, og
det var saaledes i hans Nærværelse, at Kongen gav
den nye Greve Elefantordenen. Men da Griffenfeld
snart tabte enhver Maalestok for sin Selvfølelse
og truede med aldeles at berøve alle andre deres
Plads i Rigets Styrelse, sluttede A. sig til dem,
som pønsede paa at fjærne ham fra Kongen. Efter
Nyaar 1676 begik Griffenfeld den Uforsigtighed at
inddrage hans Aarsløn som Statholder og Amtmand
(6000 Rdl.), der plejede at udbetales paa Kieler
Omslag, og da A. nogen Tid efter kom til Kjøbenhavn,
forøgedes Spændingen mellem de to Statsmænd saa meget,
at det endelige Brud blev uundgaaeligt. Hos Kongen
har vistnok A.s Tilslutning til Griffenfedts Fjender
fjærnet de sidste Betænkeligheder, og saaledes skete
det, at man i Begyndelsen af Marts Maaned styrtede
den forblændede Yndling fra sin høje Stilling og
derved berøvede Landet en sjælden Begavelse.
Efter Griffenfelds Fald blev A. Storkansler og
beklædte denne Stilling i 10 Aar, til sin Død. I
den egenlige Kancellistyrelse blandede han sig
saa lidt, at der endog siges om ham, at han aldrig
havde sine Ben i Kancellibygningen, i alle Tilfælde
i det danske Kancelli. I Kongens Raad indtog han
derimod en høj Plads, om end Christian V efter
Griffenfelds Fald sagde, at han nu var sin egen
Premierminister. Hans Politik var i det hele fredelig
og maadeholden forsigtig; men han forfulgte de
samme Formaal, som Griffenfeld og Kongen selv havde
efterstræbt. Saaledes var Skaanes fuldstændige eller
delvise Tilbageerobring, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
