Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert, Greve af Orlamünde, 1182-1245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemlands Styrelse har A. imidlertid i det væsentlige
maattet overlade til sin Broder Herman, hvem det
øvrige af Orlamünde tilfaldt, da han selv sin meste
Tid har maattet opholde sig i sit Len eller dog været
virksom i dettes Anliggender.
I de første Aar af Valdemar II’s Regering var der
jævnlig Ufred paa Danmarks Sydgrænse, snart var det
Valdemar, som angreb sine sydlige Naboer, snart var
det disse, der gjorde Gjengjæld, og A. kunde som
Lensmand i Rigets sydligste Provins ikke undgaa at
tage Del i disse Fejder. I Aaret 1215 (der krigedes i
dette og det følgende Aar mod et Forbund af nordtyske
Fyrster, som understøttedes af den tyske Kejser)
gjorde A. et helligt Løfte om at ville drage til
Lifland for at kæmpe mod Hedningene der. Han
fik pavelig Tilladelse til at modtage Korsets
Tegn, opnaaede desuden kort efter som en særlig
Begunstigelse af Kirkens Overhoved at maatte tage 10
af sine Mænd, der tidligere havde forbundet sig til
et Pilegrimstog til det hellige Land, med sig, og saa
snart der var indtraadt Fred, indskibede han sig i
Sommeren 1217 med sit Følge til Lifland. Hans Færd paa
dette Tog berømmes i Henrik Lettes Liflandskrønike
i følgende Ord: «Han var en udvalgt Pil, den Herren
havde gjemt i sit Kogger for i et heldigt Øjeblik
at sende ham til Lifland til Kirkens Frelse.» Det
følgende Aar vendte han tilbage over Danmark og
var uden Tvivl tilstede ved den unge Kong Valdemar
III’s Kroning i Slesvig (24. Juni 1218). Et Par
Aars Tid synes han nu at have været i Ro, saa kom
Angrebet paa Greven af Schwerins Lande, som A. tog i
Besiddelse paa sin Morbroders Vegne, hvorefter fulgte
Ulykkesaaret 1223, da Kong Valdemar og hans ældste
Søn kom i Henrik af Schwerins Vold. Under de derved
bevirkede Forhold kom A., Valdemars nære Slægtning og
betroede Mand, til at øve en afgjørende Indflydelse
paa mange af Danmarks Anliggender, og om han end ikke
havde Navn af Rigsforstander, saa optraadte han dog
i den følgende Tid nogle Gange med en Rigsforstanders
Myndighed. Saaledes under Forhandlingerne om Kongens
Løsladelse (1224), i Anledning af hvilke han tvende
Gange var i Tyskland, første Gang da han deltog i
Afslutningen af det saakaldte dannenbergske Forlig,
og anden Gang da dette Forlig skulde fuldbyrdes,
og A. og de danske Stormænd vare mødte med den
betingede Løsesum, men maatte vende hjem med
uforrettet Sag. A. havde tidligere (i Aaret 1211)
stiftet Klosteret i Preetz, nu efter Hjemkomsten fra
Tyskland grundlagde han (Nov. 1224)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
