- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
170

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert, Greve af Orlamünde, 1182-1245 - Alberti, Carl Christian, f. 1814, Sagfører og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et andet Kloster i Hoibek, der i øvrigt senere
forlagdes til Reinbek; men snart bleve hans Tanker
dragne andensteds hen. Ved Juletid 1224 faldt nemlig
Grev Adolf af Schaumburg, der nylig havde sluttet
sig sammen med Ærkebispen af Bremen og Grev Henrik
af Schwerin om at løsrive Holsten fra Danmark,
med sine medforbundne ind i Holsten. A. samlede sin
Krigsmagt, og efter at have søgt at knytte Borgerne
i Hamborg til sig ved at tilstaa dem forskjellige
Begunstigelser mødte han i Forening med sin Fætter,
Hertug Otto af Brunsvig, de forbundne ved Mølln i
Slutningen af Jan. 1225. Efter en hel Dags tapper
Modstand blev A. her overvunden og tagen til Fange af
Grev Henrik. Først efter Nederlaget ved Bornhøvede,
og efter at A. havde overgivet Borgen Lauenborg,
der endnu holdtes besat af hans Folk, fik han
igjen sin Frihed (1227), men Holsten var tabt for
stedse. A. tog nu for en kort Tid Ophold i sine
thiiringske Besiddelser og vendte derpaa tilbage til
Danmark. Her fik han af Kong Valdemar dennes Gods paa
Als i Forlening — han kalder sig 1229 «Herre til Als»
— og nævnes derefter kun nogle faa Gange, sidste Gang
1238, inden sin Død. Han døde 1245; Dødsdagen kjendes
ikke, men maa ligge forud for 22. Okt., paa hvilken
Dag Kong Valdemars Sønner netop i Anledning af A.’s
Død skiftede Godset paa Als imellem sig. A. havde
i Aaret 1211 ægtet Landgreve Herman af Thüringens
Datter Hedevig, men havde ingen Børn i sit Ægteskab.

R. Usinger, Deutsch-dänische Geschichte 1189-1227.
C. Paludan-Müller, Studier til Danmarks Hist. i 13. Aarh., 1. Stykke.

C. Weeke.

Alberti, Carl Christian, 1814—90, Sagfører og
Politiker, Søn af Proprietær C. C. A. (f. 1777 d.
1831) og Elise f. Lindberg (f. 1789 d. 1868), Søster
til Præsten J. C. Lindberg, er født 12. Maj 1814 paa
Gravballegaard ved Viborg. A. blev 1833 Student fra
Ribe Skole og tog 1839 juridisk Examen. Derefter
var han Fuldmægtig hos Birkedommer Friederichsen
i Kjøbenhavns Amts søndre Birk og 1843—55 hos
Højesteretsadvokat Rotwitt; blev 1851 Prøveprokurator
og 1853 Overretsprokurator i Kjøbenhavn, i hvilken
Stilling han har vundet Navn som en udmærket
Forretningsmand og som en dygtig, om end stundum
noget spidsfindig Sagfører. Tidlig sluttede A. sig
til den politiske Bevægelse, valgtes i Febr. 1848
til Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn (indtil 1854) og
deltog i Avg. i de saakaldte Hippodrommøder; stillede
sig i Okt. til Valg i Slagelse til den grundlovgivende
Rigsforsamling, men faldt igjennem mod Godsejer C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free