- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
183

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allen, Carl Ferdinand, 1811-71, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skrev nu: «Om Sprog og Folkeejendommelighed i
Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland» (udgivet
som 8. Hæfte af «Antislesvig-holstenske Fragmenter»
og oversat paa Tysk og Engelsk). Ogsaa efter Krigens
Slutning fortsatte han denne Virksomhed og skrev
efter Opfordring «Det danske Sprogs Historie i
Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland» (2 Bind,
1857-58). Dette Værk havde ikke til Formaal at skildre
et enkelt Sprogs Udviklingsgang gjennem Tiderne; ved
talrige, med største Flid tilvejebragte Oplysninger
gjorde Forfatteren klart Rede for, hvorledes man i
Oldtiden havde talt Dansk helt ned til SH og Ejder,
hvilken standhaftig Kamp Sproget senere havde maattet
bestaa for at hævde sin Ret paa gammel national
Jordbund, hvorledes Tysk ved Tidernes Ugunst og
Regeringens Forsømmelse havde faaet Lov til at
trænge stadig længere frem, og hvor Sprogskjellet
paa de forskjellige Tidspunkter havde ligget. A.’s
Fædrelandskjærlighed kom ogsaa varmt til Orde i en
Artikel i «Dansk Tidsskrift» for 1851: «Skal Danmark
være et selvstændigt Rige eller Tysklands Vasal?»,
i hvilken han indtrængende maner om, hvor farligt det
vil være paa nogen som helst Maade at knytte Holsten
til Sønderjylland.

A.’s ydre Stilling var omsider bleven sikret,
da han 18. Maj 1851 udnævntes til extraordinær
Docent i Historie ved Universitetet med Titel af
Professor. Professor ordinarius (Rostgardianus) blev
A. først 17. Avg. 1862. Hans Forelæsninger, som ikke
netop havde Egenskaber, der kunde hidlokke Tilhørere
fra det store Publikum, vare omhyggelige og grundige;
men hans ikke stærke Helbred lagde ofte Hindringer i
Vejen for Udøvelsen af hans Embedsvirksomhed. I det
hyggelige Hjem, som han havde skabt sig, efter at
han i 1851 havde holdt Bryllup med Ide Marie Dorph,
en Datter af Kammerraad, Godsforvalter J. F. S. D
arbejdede han imidlertid ufortrødent videre paa sin
videnskabelige Gjerning. Saaledes udgav han: «Breve
og Aktstykker til Oplysning af Christiern den Andens
og Frederik den Førstes Historie», 1. Bind (1854),
hvilket indlededes med en Afhandling om Christian II’s
udenlandske Arkiv og var ledsaget af vejledende Noter,
der i høj Grad hjælpe til at belyse det her meddelte,
righoldige Stof. A. havde her igjen nærmet sig den
Tidsalder, som fremfor andre øvede sin Tiltrækning
paa ham, nemlig Overgangen fra Middelalderen til
den nyere Tid og Afslutningen af Unionstiden. Det
blev nu hans Formaal ved dybtgaaende og omfattende
Studier at gjennemgranske denne Tidsalder. Ikkun faa
som Forløbere udsendte Afhandlinger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free