- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
191

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Als (ell. Alsing), Jesper Henriksen, - o. 1683, Forfatter af en rimet Avis - Als, Peder, 1725 (ell. 26)-76, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Als (ell. Alsing), Jesper Henriksen, –o. 1683,
Forfatter af en rimet Avis, blev Student 1672, var
1675-76 Alumnus paa Valkendorfs Kollegium, udnævntes
1677 til Rektor i Kjøge, tog samme Aar Magistergraden
og blev 1679 ved Prins Jørgens Protektion Sognepræst
i Vordingborg, fra hvilken Stilling han entledigedes
1682. Sidst i 1683 nævnes han som død. Han fortsatte
Anders Bordings rimede Maanedsavis «Den danske
Mercurius», sandsynligvis fra 1677 til sin Død,
og skrev den efter Jørgen Sorterups Udsagn «alt
for højt opsnurret, dithyrambisk, dristigt nok». Paa
tre bevarede Numre af en «Dansk Mercurius» fra 1678
passer fuldt ud denne Karakteristik. De vise os ham
som en ikke ubegavet Efterligner af Kingo i dennes
historiske Digte.

Stolpe, Dagspressen i Danmark II, 76 ff.

P. Stolpe.

Als, Peder, 1725 (ell. 26)-76, Maler, var Broder til
ovfr. nævnte Iver A. og født i Kjøbenhavn 16. Maj 1725
(ell. 1726). Han lærte under Pilo og var den første,
som vandt Kunstskolens store Guldmedaille (1755)
for «Loths Udgang fra Sodoma». Dette Billede kjøbtes
af Kong Frederik V, som for det og for et Portræt
af sig selv, Legemsstørrelse, som Ordensherre og
i «romansk» Dragt, udført 1756, betalte Kunstneren
300 Rdl. Ved kongelig Resolution af 22. Dec. 1755
var der tilstaaet A. et Rejsestipendium paa 400
Rdl. aarlig i 6 Aar. Midt i 1756 drog han til Rom. Her
synes A. – ligesom Tilfældet var med flere andre af
Akademiets første Pensionærer, som Almer og Antonius
Müller, der døde som Munk i Rom, – at have følt sig
tiltalt af det katholske Væsen og af den romerske
Gudstjenestes sanselige Pragt og Glans; her hjemme
beskyldte man ham endog, skjønt uden Grund, for at
have apostaseret. Det lykkedes ham hurtig at faa
Plads i Rafael Mengs’ Værksted. Hos denne eller hos
Wiedewelt, der ogsaa var i Rom paa den Tid, lærte
han den store Winckelmann at kjende og malede hans
Portræt, som efter Winckelmanns egen Dom var et
fortræffeligt Billede og meget lignende, hvad der
ikke altid skal have været Tilfældet med Portrætter
fra A.s Haand. Skjønt A., som der meldes, hos Mengs
først maatte lære at glemme alt, hvad han havde lært
her hjemme, arbejdede og studerede han dog flittig
og gjorde adskillige Kopier efter gode Mestre som
Correggio, le Lorrain og Raphael Sanzio. Han kunde
uden Tvivl være bleven en respektabel Historiemaler,
hvis man her hjemme havde undet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free