- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
194

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amberg, Herman, 1754-1837, Rektor - Ambrosius Bogbinder, s. Bogbinder - Ambt, Georg Christian Charles, f. 1847, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

træt af Lærergjerningen og omgikkes med Tanken
om at tage en Examen for at komme i civil
Embedsstilling. Der blev imidlertid intet deraf,
og man anerkjendte hans Lærdom og Dygtighed ved
at sætte ham til Rektor i Christianssand 1806. I
denne Stilling blev han til 1825, da han tog
Afsked, og levede siden i Christianssand til sin
Død 23. Dec. 1837. Adskillige Programmer og andre
Smaaskrifter fra hans Haand vidne om en ualmindelig
Styrke i Latinen, der ogsaa gaar igjen, naar han paa
sine gamle Dage skriver i Modersmaalet. Udmærkede
Disciple — som Prof. Chr. Hansteen — anerkjendte
hans Grundighed, Dygtighed og Nidkjærhed som Lærer, og
der var al Grund til at hædre den bedagede Rektor ved
hans Fratræden, om end Skolens Tilstand ikke var den
bedste, da den efter ham gik over til en ung Mand. Han
blev 1798 gift med Marthe Bonsach (d. 14. Okt. 1835,
78 Aar gammel). Ingen Børn.

Chr. Hansteen, Reiseerindringer S. VII.
P. B. Lassen, Beretning om Christianssand S. 182.
A. Munch, Barndoms- og Ungdomsminder S. 128.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

D. Thrap.

Ambrosius Bogbinder, s. Bogbinder.

Ambt, Georg Christian Charles, f. 1847, Ingeniør,
Søn af Glarmester i Kjøbenhavn Jens Frederik A. og Anna
Margrethe Julie f. Langreuter. Han fødtes 24. Febr. 1847 og
er polyteknisk Kandidat i Ingeniørfaget fra 1868. Hans
Virksomhed knytter sig væsentligst til Brolægnings-
og Vejvæsenet i Kjøbenhavn, ved hvilket han 1869
blev ansat som Assistent, 1875 som Viceinspektør
og 1886 som Inspektør. Den falder i en Periode,
i hvilken Byen ved Sløjfningen af de gamle Volde
er undergaaet Forandringer efter en hidtil ukjendt
Maalestok. Fæstningsterrænets Omdannelse med Anlæg
af store nye Kvarterer, betydelige Ændringer og
Udvidelser af det den Gang til Dels projekterede og
kun paabegyndte Kloaksystem, Bygningsforetagender
som Anlæget af den nye Bro over Peblingesøen
osv. ere Arbejder, hvorved A. har haft den egentlige
Hovedindflydelse, og hvorved han har løst de ham
stillede betydningsfulde og vanskelige Opgaver med
almindelig anerkjendt Dygtighed. Uden for Kjøbenhavn
har A. navnlig gjort sig fortjent ved Anlæget af
Kloak- og Vandværket i Nakskov, det første her i
Landet, ved hvilket man har anvendt Kloakvandet til
Overrisling. — A. ægtede 1874 Thekla Emilie Johnsen,
Datter af Boghandler i Faaborg C. C. U. J. Han
er senest (Okt. 1886) udnævnt til Stadsingeniør i
Kjøbenhavn.

L. Feilberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free