- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
201

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancher, Lorents, 1746-98, Præst og Filolog - Ancher, Michael Peter, f. 1849, Folkelivsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og deres eneste Søn var Provst Peter Kofod A., der i en lang
Aarrække var Præst i Østofte paa Laaland og først døde 1867.

Bloch, Den Fyenske Geistligheds Hist. I, 698 ff.
Nyt hist. Tidsskrift VI, 73.
Werlauff, Det st. kgl. Bibliothek.
N. Schow, Specimen novae editionis Lexici Photii cum L. Ancheri suisque
adnotationibus, Haun. 1817, Prolegomena S. XI ff.

A. Jantzen.

Ancher, Michael Peter, f. 1849, Folkelivsmaler.
Faderen, Hans A., gift med Ellen
Munck, ejede Gaarden Frigaard i Rutsker Sogn paa
Bornholm, hvor Michael A. fødtes 9. Juni 1849. A. blev
sat i Latinskolen i Rønne, men da de økonomiske
Forhold i Hjemmet stadig forværredes, naaede han
ikke at blive Student. Omtrent 16 Aar gammel blev
han Skriver paa Kalø Godskontor. Et Par Maleres
Studierejse til denne Egn vakte hans Attraa mod at
blive Kunstner. 1871 kom han til Kjøbenhavn for at
uddannes som saadan. Han gjennemgik hurtig Akademiets
forskjellige Afdelinger, men det lykkedes ham ikke at
faa «Afgangsbevis». Han søgte da at udvikle sig paa
egen Haand. 1874 udstillede han sit første Billede «En
jysk Barselstue». Samme Aar rejste han til Skagen,
hvor han tilbragte de følgende Somre, og hvor han
efter sit Bryllup (18. Avg. 1880) med Kunstnerinden
Anna Brøndum (s. S. 199) har haft fast Bopæl.

Den største og betydeligste Del af hans Virksomhed
har været Folkelivsbilleder fra Skagen. I en Række
anselige Billeder har han skildret – forherliget
– Fiskernes mandige Væsen og djærve Færd. Til
disse hører A.’s populæreste Billede «Vil han
klare Pynten?», malet 1879, «Redningsbaaden kjøres
gjennem Klitterne», udstillet 1883 og kjøbt til den
kgl. Malerisamling, og den 1886 udstillede ypperlige
Figur af «En hjemvendende Fisker». Andre Billeder
med en egen elegisk Grundstemning gaa mere ind paa
Almuens Følelsesliv eller fremstille ejendommelige,
karakterfulde og alvorlige Skikkelser blandt Skagens
Fattigfolk, saaledes det fortræffelig komponerede og
storladne Billede af «Lægprædikanten», udst. 1877,
de stemningsfulde, mildt vemodige Billeder «Figurer
i et Landskab», udst. 1881, «En syg ung Pige», 1882,
«Blinde Christian uden for sit Hus», 1884, og «Blinde
Christian som Barnepige», 1885. I en tredje Række
af Billeder har han med noget vexlende Held søgt
at naa de gamle Hollænderes friske Humor og fyrige
Vitalitet. Til denne Gruppe hører, foruden hans
første, djærvt realistiske Billede, det fremragende
Studie af «En gammel, leende Mand» og «En Pogeskole»,
begge udstillede 1881, det kun delvis lykkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free