- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
208

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancher, Peder Kofod, 1710-88, Retslærd - Anchersen, Ancher, 1644-1701, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hædrer ham derfor ogsaa særlig som den danske
Lovhistories Forfatter. Efter eget Sigende
havde han først tænkt at skrive den paa Latin til
Udfyldning af Stubs Disputatser, og han udarbejdede
ogsaa nogle Kapitler, hvoraf et endnu findes
i Haandskrift paa det kgl. Bibliothek, men selve
Stoffet og dets Omfang nødte ham dog heldigvis snart
til at forandre denne Plan. At Lovhistorien ikke
er noget egentlig systematisk Arbejde, men nærmest
en Samling af Afhandlinger og Aktstykker, saa vel
som at hans Anskuelser om forskjellige vigtige
Spørgsmaal ere noget ubestemte og skiftende, kan
ikke bebrejdes Forfatteren. Derimod er hans Blik paa
Rettens historiske Tilblivelses former hildet noget
af Forholdene under Enevælden, og dette har øvet en
mindre heldig Indflydelse paa hans herhen hørende
Undersøgelser. Endelig har han vel Fortjenesten af
at have fremdraget en stor Del Lovhaandskrifter, men
hans Behandling af dem tilfredsstiller ikke Nutidens
Krav, saaledes som hans Udgave af Jyske Lov (1783)
godtgjør, og Savnet i den her nævnte Retning er ikke
blevet afhjulpet af hans Efterfølgere.

Om A.s trykte Skrifter henvises til Nyerups
Lit.-Lex. Et Maleri af ham, der er malet 1785 af
Portrætmaler Fuchs og ejes af Familien, fremstiller
ham siddende paa Kathederet med den venstre Haand
hvilende paa hans Lovhistorie, medens han paa højre
Haand bærer den tidligere omtalte Brillantring. Efter
dette Maleri er hans Billede i Medaillonen paa det
juridiske Fakultets Jubilæumsskrift (1879) tegnet. Et
Skyggerids af ham findes foran i Bärens’ «Juridiske
Lommebog» (1795). Hans Gravsted kjendes ikke, men en
Gravskrift er opbevaret fra Søn til Søn.

J. Badens latinske Festtale 1788 og Bärens’
tyske Fortale til Oversættelsen af A.s Lensret
(1788). Denne Levnedsskildring har han selv
gjennemgaaet, hvilket fremgaar af enkelte kritiske
Anmærkninger i de haandskrevne Optegnelser paa
Christiania Universitets Bibliothek.
Matzen, Kbhvns Universitets Retshist. II, 282 f.

H. Matzen.

Anchersen, Ancher, 1644-1701, Biskop. Han var en
Søn af Mag. Ancher Sørensen, Præst i Kolding og
Provst i Brusk Herred, og Anne Jeremiasdatter og
blev født 17. Jan. 1644 i Kjærteminde, hvorhen hans
Forældre vare flygtede, da Svenskerne under Krigen
besatte Jylland. Han fik sin Undervisning i Odense
Skole og senere i denne Bys Gymnasium, indtil han
1661 blev indskrevet som Student ved Kjøbenhavns
Universitet. Under et Ophold i Tyskland 1665-66
studerede han, særlig i Wittenberg, Theologi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free