- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
214

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancker, Carl Andreas, 1828-57, Legatstifter - Ancker, Poul, o. 1630-97, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ønskede, at han skulde være Handelsmand, men efter
sin Konfirmation (1843) bestemte han sig til at
blive Landmand. Han lærte nu Landvæsenet paa flere
Gaarde her i Landet og paa et Landbrugsinstitut
i Württemberg. Efter derpaa at have rejst meget i
Udlandet overtog han Mørkhøjgaard ved Kjøbenhavn
(Gladsaxe Sogn), som Faderen kjøbte til ham. Men da
han ved Faderens Død blev raadig over en betydelig
Formue, vendte han tilbage til Hovedstaden,
hvor han levede for sin Interesse for Kunst og
Kunstsager. 1853 udgav han under Pseudonymet Beppo en
lidet betydende Digtsamling, «Digteren H. C. Andersen
helliget». Varig Fortjeneste af Kunsten og dens
Venner har han skaffet sig ved i sit Testamente
af 14. Okt. 1857 at skjænke en Kapital paa 86500
Rdl. til aarlige Rejsestipendier for Kunstnere (to
for Malere og Billedhuggere, et for en Digter og et
for en Komponist). Den af Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet for Legatet oprettede Fundats er
af 1. Maj 1861. A. døde pludselig 16. Nov. 1857, kort
efter at han (24. Sept. 1857) havde ægtet Augusta
Fredericka von Schoultz fra Helsingborg, der i 1860
indgik nyt Ægteskab med Major F. C. Stjernholm, der
døde 25. April 1879, 57 Aar gammel, som General og
Chef for Generalstaben.

Erslew, Forf. Lex., Suppl. (der urigtig skriver Anker for Ancker).
Efterl. Optegn. af Fr. Algreen Ussing.

C. Nyrop.

Ancker, Poul, o. 1630-97, Præst. Denne i Bornholms
Historie navnkundige Mand fødtes i Skaane og var
uden Tvivl en Søn af Hr. Hans Poulsen A. (ogsaa kaldet
Hans Anchersen), Sognepræst i Hovby i Ingelsted Herred
(d. 1655) og Hustru Else Olesdatter. Efter at Pesten
1654 havde ryddet frygtelig op paa Bornholm og gjort
mange Præstekald ledige, blev P. A. samme Aar Præst
i Rutsker og Hasle, og her vandt han sin Berømmelse
ved som en af Hovedmændene at oplægge de Raad og
støtte den Rejsning, der førte til, at Bornholm,
der i den ulykkelige Roskildefred var afstaaet til
Sverige, atter 9. Dec. 1658 afkastede det fremmede
Aag. At han herved har opnaaet ikke ringe Anseelse,
skjønnes bl. a. deraf, at han Aaret efter i en anden
Sag var den bornholmske Præstestands Ordfører. Provst
i Landets Nørre Herred blev han 1685 og døde
1697 (begr. 5. Nov.). 1655 havde han ægtet Karen
Jensdatter. Blandt deres Børn var Hans, der 1685 blev
Faderens Kapellan og senere hans Eftermand, og Sønnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free