- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
215

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancker, Poul, o. 1630-97, Præst - Anders, (Hellig Anders), -1205 - Anders, -1354, Biskop i Børglum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jørgen, der blev Præst i Øster Larsker og Gudhjem og
var Fader til Lovhistorikeren Peder Kofoed Ancher.

Cawallin, Lunds Stifts Herdaminne IV, 90. Skovgaard, Bornholms Saga
S. 60. 79. 94. Wiberg, Alm. Præstehist. I, 542 f. Ny kirkehist. Saml. VI,
407 f.

H. F. Rørdam.

Anders, (Hellig Anders), –1205. Denne Mand, der var
Præst i Slagelse og havde gjort en Pilegrimsrejse
til det hellige Land, kom derover i Folkemunde for
Fromhed. I Tidernes Løb voxede hans Ry, og han fik
til sidst Helgennavn, men med det samme kom han ogsaa
til mindre at tilhøre Historien end Legenden. Den
ældste Meddelelse, der haves om Hellig A., findes i en
gammel Bog, «Bonum universale de apibus». Forfatteren,
Thomas Cantipratensis, (d. o. 1263), siger, at han
en Gang af en dansk Dominikanermunk hørte fortælle
om en dansk Præst ved Navn A., som i Følge med
nogle Landsmænd var draget til det hellige Land,
hvorledes han, da han ikke vilde forlade Jerusalem
Paaskedag uden først at have hørt Messen, blev ladt
tilbage af sine Rejsekammerater, som vendte hjem til
Danmark, hvorledes han dernæst paa Vejen fra Jerusalem
indhentedes af en Rytter, der tilbød ham at sidde op
bag sig paa Hesten, samt endelig hvorledes han under
Ridtet faldt i Søvn og ud paa Aftenen vaagnede op i
Nærheden af Byen, hvor han hørte hjemme (Slagelse). –
Sit sidste Hvilested skal Hellig A. have fundet i
Slagelse St. Peters Kirke, hvor der endnu i Midten
af 18. Aarhundrede saas et i Træ udskaaret Billede
af ham og en Tavle, paa hvilken Legenden om ham stod
at læse. Et ældgammelt Krucifix (afbildet i Trap’s
Statist.-topogr. Beskr. af Danm., 2. Udg., III,
384), der fredes paa den saakaldte Hvilehøj tæt ved
Landevejen mellem Slagelse og Korsør – efter Sagnet
den Høj, paa hvilken Hellig A. igjen vaagnede op –
vidner endnu for vor Tid om den Ære, A.’s Minde i
gamle Dage holdtes i.

P. Riant, Skandinavernes Korstog og Andagtsreiser
til Palæstina S. 427 ff.

C. Weeke.

Anders, –1354, Biskop i Børglum, udvalgt mellem
1340 og 1344, død 1354, deltog i Maj 1345 i
Kirkemødet i Helsingborg og underskrev de der tagne
vigtige Bestemmelser til Kirkens og de gejstliges
Beskyttelse ligesom ogsaa den Forpligtelse, de der
tilstedeværende Biskopper indgik om at yde en bestemt
aarlig Understøttelse til den iblandt dem, som ved
verdslig Magt blev dreven i Landflygtighed. Ellers
vides næsten intet om ham.

Molbech, Hist. Aarbøger III, 69.

J. Kinch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free