- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
219

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Bertel, 1815-84, Fiskerikontrollør - Andersen, Birgitte Elisabeth, 1791-1875, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Andersen, Bertel, 1815-84, Fiskerikontrollør, født
paa Skagen 11. Nov. 1815, hvor hans Fader, der var
Kjøbmand og Forbjærger, i en lang Aarrække udmærkede
sig ved sine dristige Redningsforsøg. Kun 14 Aar
gammel kom Sønnen i Handelslære i Kjøbenhavn, men hans
Hu stod til Havet, og efter to Aars Forløb gik han
til Søs. Heller ikke denne Virksomhed tilfredsstillede
ham dog fuldt ud. Hans menneskekjærlige Sind drev ham
til at optage sin Faders farefulde Livsgjerning, og
22 Aar gammel vendte han tilbage til sin Hjemstavn,
hvor han ved Siden af sin Næringsvej som Fisker
blev Forbjærger og Lodsoldermand og senere fik
Opsynet ved Redningsstationerne paa Skagen og ved
Kandestederne. Det var dog nærmest i det Tidsrum, der
gik forud for Oprettelsen af Redningsstationerne,
at A. indlagde sig saa store Fortjenester ved
sin heltemodige og opofrende Færd under de ofte
livsfarlige Redningsforsøg med Skagboernes smaa
aabne Fiskerbaade, Fortjenester, der lønnedes
med Æresmedailler og andre Udmærkelsestegn fra
mange Lande. I 1858 blev han Kontrollør ved
Limfjordsfiskeriet, og 1862 udnævntes han til
Kammerraad. Ved sin retskafne og pligttro Vandel og
ved sin bramfri Optræden vandt han sine Medborgeres
Højagtelse, og ved hans Jubilæum i 1883 fandt denne et
smukt Udtryk i Holger Drachmanns bekjendte Digt til
ham. Han døde 20. Okt. 1884 i Thisted, 11. Nov. 1842
ægtede han Flora Hansen, en Datter af Apotheker H. i
Frederikshavn; hun overlevede ham.

Jonas Collin.

Andersen, Birgitte Elisabeth, 1791-1875, Skuespillerinde.
Blandt de første Elever, som
antoges ved den i det 19. Aarhundredes Begyndelse
af det kgl. Theater grundlagte «dramatiske Skole»,
var Jomfru Birgitte Elisabeth Olsen, som var født i
Kjøbenhavn 17. Dec. 1791. Hendes Fader, Gudbrandsdølen
Ivar O., var gift med Elisabeth Jensen, der ligeledes
var norsk af Fødsel, og ansat som Kontrollør ved det
kgl. Theater. Den unge Jomfru Olsen var i Besiddelse
af et ualmindelig smukt Udvortes, og Rahbek tog sig
som Skolens Lærer i høj Grad af hende og udviklede
særlig hendes deklamatoriske Evner. Da den dramatiske
Skole 11. Maj 1806 paa Hoftheatret gav sin første
offentlige Forestilling, blev det ogsaa Jomfru
O., som indledede den ved at fremsige en af Rahbek
forfattet Prolog «Vaaren», og samme Aften udførte hun
Lucretias Rolle i Skuespillet «Fruentimmerhævn». Paa
det kgl. Theater debuterede hun 30. Jan. 1808 som
Gudrun i «Hakon Jarl», der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free