Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hvad enten de formodede Evner laa paa det ene
eller det andet af Kunstens Omraader, trængte de i
højeste Grad til at støttes af positive Kundskaber og
en ordnet Arbejdsmethode. «Den fuldkomne Mangel paa
elementær Dannelse og alle uundværlige Forkundskaber»,
som Theaterdirektionen havde fundet betegnende
for et af A. s til Antagelse indleverede Skuespil
(«Røverne i Vissenberg»), røbede sig i alle hans
aandelige Ytringer paa dette Tidspunkt af hans
Liv. Var der Geni tilstede, trængte det saa at sige
endnu til at lære A-B-C. Collin udvirkede hos Kongen
en aarlig Understøttelse paa 400 Rdl. i 3 Aar til
A.s Undervisning i en lærd Skole og sendte ham i
Efteraaret 1822 til Slagelse, hvor S. Meisling var
Rektor. Han kom kort efter i Huset hos denne og fulgte
ham senere til Helsingør, hvortil han forflyttedes
1826.
Det blev tunge Skoleaar for A. Som l7-18aarigt
ungt Menneske skulde han stave sig gjennem en
Elementarlærdom, der rettelig burde været tilegnet
en halv Snes Aar tidligere, betragtet af sine
jævnaldrende som et Pragtexemplar af en Sinke, af de
smaa, han stod i aandeligt Niveau med, som en opløben
Mikrocefal med næsten usporlig Perfektibilitet,
og selv følende sig uden Evne til kammeratlig
Tilslutning, men til Gjengjæld tidobbelt sensibel for
de moralske Stød og Stik, som ere uadskillelige fra
Skolelivet. Den frie Fantaseren skulde afløses af
et planmæssigt Pligtarbejde, og det var stiltiende
underforstaaet, at de poetiske Griller foreløbig
skulde pilles ud af ham. Hertil var Meisling den
rette Mand. Med sit fortrolige Kjendskab til den
klassiske saa vel som til de nyere Sprogs poetiske
Litteratur maatte han betragte det halvvoxne Menneskes
Digteri som taabelig Barnagtighed, og han tog ikke
paa det med bløde Hænder. A. vaandede sig under hans
Ironi, skjælvede for hans Vrede og blev dobbelt
kejtet og ynkelig under hans Tilsyn. Lad være, at
en saa abnorm Discipel var en Besværlighed for et
ordnet Undervisningsskema, at hans næsten absolute
Utilgængelighed for visse Dele af Kundskabsmassen
nok kunde sætte Rektorens Taalmodighed paa haarde
Prøver, og at hans hysteriske Følsomhed, der til
sine Tider var blandet med en ikke saa ringe Del
Selvbehagelighed, ikke uden Føje maatte forekomme
Meisling som Sygelighed i en Karakter, der fremfor
alt trængte til at hærdes ved Modgang, – tilgives kan
det dog vanskelig den modne Lærer, at han mindst lige
saa ofte kuede med Spot som støttede med Venlighed,
at han alt for hyppig oversaa den gode Vilje for desto
skarpere at fæste sit Blik paa den bristende Evne,
ja at end ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
