Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingen Skade volder, men endog kan fremtræde som
ejendommelige Fortrin.
Allerede i A.s tidligste Digtning møde vi
Æventyrformen som en Bebudelse om det kommende, om
end betragtet som Bagatel af Forfatteren selv i hans
Griben efter de større Digtgenrer og selvfølgelig
end mere upaaagtet af Læserne. I en 1829 udkommen
Digtsamling er der indlemmet et i Prosa fortalt
Æventyr «Dødningen», hvis Gjengivelsestone skulde
efterligne Musäus; det omarbejdedes senere i
Andersensk Skikkelse som «Rejsekammeraten». I
Harzrejsen 1831 er den senere Æventyrtone allerede
mere end antydet i Historien om den gamle Konge,
der var saa bedrøvet over, at han aldrig kunde faa en
rigtig haandgribelig Løgn at høre; baade dette Træk og
enkelte mindre ere ganske i Karakteren, som den siden
mere og mere fæstnede sig, hvorvel Pointet i dette
enkelte Tilfælde føres ud af Æventyret og lægges
over i en æsthetisk Polemik. Endelig udkom i 1835
det første lille Hæfte Æventyr, «fortalte for Børn»,
som Titelbladet fremhævede, og indeholdende «Fyrtøjet»,
«Lille Claus og store Claus», «Prinsessen paa
Ærten» og «Den lille Idas Blomster». De 3 første
havde A. i sin Barndom hørt i Spindestuen og ved
Humleplukningen, det sidste var blevet til paa
Grundlag af en Improvisation, hvori Digteren havde
fortalt en lille Pige, som boede nær ved Botanisk
Have, om Blomsterne der inde. Vi have allerede her ved
de første Æventyr Forfatterens Hovedkilder antydede:
den egne, selvstændige Opfindelse, Barndomserindringer
eller litterære Impulser. Saaledes ogsaa med de
følgende: «Tommelise», «Den lille Havfrue»,
«Lykkens Kalosker», «Den standhaftige Tinsoldat»
ere selvopfundne, «Paradisets Have» har A. husket
i dens Grundtræk fra de mundtlige Fortællinger i
Barndomshjemmet, «Storkene» grunder sig paa Folketro
og Børnevers, «De vilde Svaner» er fortalt efter et
dansk Folkeæventyr, «Den uartige Dreng» inspireret
af Anakreons bekjendte Digt, «Kejserens nye Klæder»
en Omskrivning af en spansk Original o. s. fr. Men
hvorfra end Anledningen er kommen eller Sujettet
hentet, har A. i alle Tilfælde ved sin Gjengivelse
taget Æventyret i uomtvistelig Besiddelse som sin
digteriske Individualitets rette Eje; ingen kan og
ingen vil gjøre ham det stridigt, i den Grad er
det fra inderst til yderst gjennemtrængt af hans
Personligheds Præg: ved den lune Humor, ved den
levende Medfølelse, den optimistisk taknemmelige
Livsanskuelse, den frodig knopskydende Fantasi,
den spontane Kraft, hvormed Smaatrækkene gjøre sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
