Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjældende, og – ikke mindst – ved den uovertræffelige
Kunst, hvormed Fortælleren sætter sig i Rapport
til den Barneverden, for hvilken hans Æventyr
efter Formen ere bestemte. Efter Formen – thi hvad
Indholdet angaar, har dette en ikke mindre tydelig
Adresse til det voxne Publikum, saa at det gjælder
om disse i Omfang begrænsede Kompositioner, hvad en
engelsk Kritiker udtalte om den med dem beslægtede,
1840 udkomne «Billedbog uden Billeder»: at Æventyret,
som A. giver det, er «en Iliade i en Nøddeskal».
De første Samlinger gjorde ikke nogen synderlig
Virkning her hjemme, men alt som der fremkom flere
Samlinger af disse «Æventyr og Historier», vaktes
Opmærksomheden mere og mere for denne Digtning
som det af A. ejendommeligst og uden Medbejlerskab
beherskede Omraade, saa at hans Ry her og i Udlandet,
hvor Æventyrene oversattes paa mange Sprog og udkom
i mange Udgaver, i Tidens Gang er blevet paa det
nøjeste og varigste knyttet til dem. Deres samlede
Antal er godt og vel halvandet Hundrede. Blandt
de bedste maa nævnes, foruden de allerede anførte,
«Svinedrengen», «Nattergalen», «Kjærestefolkene»,
«Den grimme Ælling», «Stoppenaalen», «Klokken»,
«Elverhøj», «Springfyrene», «Skyggen», «Den lykkelige
Familie», «Historien om en Moder», «Flipperne»,
«Det er ganske vist», «Hjærtesorg», «Sommerfuglen»,
«Sneglen og Rosenhækken», «Laserne», «Gartneren
og Herskabet». Forholdet mellem ringe Fødsel og
stor Ærevinding, mellem Geniets Gjennembrudskamp og
Verdens vrange Dom er, karakteristisk for Digteren,
hyppig tilbagevendende Æmner, behandlede under
vexlende Billeder. Enkelte af Æventyrene ere nærmest
Parafraser af Fædrelandskjærligheden, velmente og
vistnok vækkende for den barnlige Læser, men noget
flade for en mere fremskreden Alder. Hvor A. ogsaa
i Æventyrene har villet behandle den metafysiske
Idéverdens Problemer, er han bleven mere abstrakt, end
denne først og fremmest paa det kortfattede konkrete
rettede Digtart tillader, og forfejler sin Virkning.
A. naaede sit Livs tidlig attraaede Maal: han døjede
først meget ondt og blev siden saare berømt. Ingen
dansk Digter har naaet et Verdensry som hans,
paa Rangstigen indtog han et af de øverste Trin
(Konferensraad), paa hans Bryst hang høje danske og
fremmede Ordener, han modtog Diplom som Æresborger
i sin Fødeby, og han oplevede at blive raadspurgt
angaaende Valget blandt Skitserne til det Monument,
Landets Hovedstad vilde rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
