Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Jens, med Tilnavnet Beldenak (med den skaldede Nakke), -1537, Biskop i Fyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjendtligheder. Hertugen og Biskoppen bleve derfor
indmanede i Lybek; Hertugen maatte udrede Pengene ved
Pantsættelse af holstenske Borge, medens Biskoppen
ikke i rette Tid havde kunnet give Møde, fordi han
netop da belejredes paa sin Bispegaard Ørkel ved
Svendborg af Marqvard Rønnov. Foreløbig var Bispen
saaledes sluppet vel fra det; ogsaa under de følgende
Fredsmøder lærte Lybekkerne hans altid slagfærdige
Veltalenhed og juridiske Kløgt at kjende; men i samme
Aar kom han i en ny farlig Strid, da hans Folk under
en Sammenkomst i Odense havde dræbt den holstenske
Adelsmand Otto Porsfeldt, der var Dronning Christines
Lensmand paa Næsbyhoved. Biskoppen fik Skyld for
Drabet og kom herved i et spændt Forhold til den
myrdedes Slægtninge og til Dronningen. Den almuefødte
Prælats egenraadige Selvfølelse, hans spydige og
djærve Ytringer baade i Skrift og i Tale baade mod
Konger og Stormænd, hans ofte nærgaaende Indblanding
i de vanskeligste Forhold, hans egenmægtige Styrelse
af sit Stift og hans stærke Opkjøb af Gods til sig
selv bragte ham snart i Strid med alle. Med den
kgl. Lensmand paa Nykjøbing Slot, Oluf Holgersen
Ulfstand, kom han i en langvarig Ejendomstrætte;
den udvalgte Kong Christian sværtede han for Faderen,
og da den unge Fyrste som Styrer af Norge havde ladet
Bisp Carl af Hamar fængsle, søgte han at faa Biskoppen
unddraget fra hans Varetægt og over i sin egen. Denne
Gang maatte Kong Hans selv bringe en Udsoning i Stand
mellem ham og Sønnen; men til sidst faldt han ogsaa
i Kongens Unaade. Da Hertug Frederik stadig manede
om de 56000 Mark, henviste Kongen ham til sidst
til Biskoppen, der havde overtraadt sin Instrux,
og indgav endelig de alvorligste Klager til Paven
over Biskoppens gejstlige Styrelse, navnlig fordi han
egenmægtig havde nedrevet Provstegaarden i Odense og
i Steden opført en statelig, befæstet Bispegaard for
sig selv midt i Byen.
Saaledes trak det op til et Uvejr. Kong Hans’ Død
forhalede dog Udbruddet noget; men da Christian II
kun paa det Vilkaar blev hyldet i Hertugdømmerne,
at Hertug Frederik skulde have sit tilgodehavende,
æggedes Kongens Vrede mod Biskoppen end mere. I flere
Aar samlede han ved Hjælp af Bispens private Fjende,
Provst Hans Hansen fra Tofte i Fyn, Vidnesbyrd mod
ham ved Pavehoffet. Paa den samme Herredag i Aaret
1517, hvor Torben Oxes Hoved faldt, i den pavelige
Legat Arcimboldus’ egen Nærværelse rettedes en Mængde
Klagepunkter mod Biskoppen: Uærbødighed mod Kongen
og hans Moder (der nu residerede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
