- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
247

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Jens, med Tilnavnet Beldenak (med den skaldede Nakke), -1537, Biskop i Fyn - Andersen, Jens Banzon Hee, f. 1820, Landmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bille. Danmark er et Valgrige, ytrer han, «og om de
aldrig ville have Konge, da stander det hos dem»;
de skulle vel vogte sig for Hertug Christian
og Holstenerne, men holde sig til Lybek og de
vendiske Stæder (Danske Mag. 3. R. I, 40 f.;
jfr. Hist. Tidsskr. 4. R. III, 515). «Lybek er
en Stad mod Vold og gjør ingen Uret,» skriver han
15. Avg. 1534 til en dansk Adelsmand, «Gud give, at
flere havde saa bekjendt udi Tide, som vi gave dem
tit og ofte til Kjende med mange vore Breve.» Dermed
forsvinder han, medens Grevefejden rasede. Med Lybek
havde han udsonet sig; her døde han 20. Jan 1537.

I tidligere Dage havde han ladet sit Epitafium opsætte
i Odense med en kort Selvbiografi (Script. VIII,
525). Biskop Jørgen Sadolin, hvem han skal have taget
sig af, da han paa Knud Gyldenstjernes Vegne ordnede
Kirkeforholdene paa Taasinge, har tilføjet nogle
latinske Vers, hvori han med Deltagelse fremhæver hans
Kløgt og stormfulde Liv. I Samtidens og Eftertidens
Erindring levede han stedse som den højt begavede og
veltalende, men snu og listige Prælat, der forstod
«den sorte Kunst». Mange Fortællinger vare i Omløb
herom.

C. Paludan-Müller, Jens Andersen Beldenak, 2. Udg., Odense 1837.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 350 ff. og fl. St.

A. Heise.

Andersen, Jens Banzon Hee, 1820-92, Landmand.
Han er født 12. Marts 1820 paa Østrupgaard ved Faaborg,
hvor Faderen, Christen A., Søn af Fæstegaardmand
Anders Rasmussen af Torpe paa Langeland, var
Forpagter. Moderen, Johanne Mathie f. Hee,
var en Datter af Sognepræst Jens Banzon H. til
Korup og Ubberud. Faderen døde allerede 1830,
men Moderen beholdt Forpagtningen til dens Udløb,
og A., der blev undervist hjemme, fik tidlig
Lejlighed til at beskjæftige sig med Landbruget,
særlig med Kvægavl. 1835 blev han Medhjælper paa
Godsforvalterkontoret ved Lundegaards Stiftelse, 1836
Lærling i Landbrug paa Brobygaard, 1840 Forvalter paa
Frederiksgave, en af Datidens bedst drevne Gaarde,
1842 Bestyrer af Falkensten ved Slagelse og fra
1843 til 1851 Forvalter paa Gunderslevholm, som
han derefter overtog i Forpagtning og drev indtil
1879. Fra den Tid har han boet paa Frederiksberg og
har virket som Sekretær i de samvirkende sjællandske
Landboforeninger, særlig for disses Stambogs
førelse. A. har især haft Betydning som praktisk
Kvægopdrætter, i det han har skabt den saakaldte
Gunderslevholmske Kvægstamme, der er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free