- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
256

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andresen, Hans Albert, f. 1834, Tekniker - Andrésson, Guðmundur, -1654, Oldforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsørgelsesanstalten af 1871. Fra 1878-84 var han
Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn, fra 1879 har
han været den ene af den Reiersenske Fonds to
Bestyrere, og fra 1878 har han redigeret «Teknisk
Forenings Tidsskrift». Fra 1866-74 var han Medlem
af Industriforeningens Bestyrelse, og i 1877 var han
Medstifter af den tekniske Forening ligesom 1865 af
Foreningen «Fremtiden» og 1882 af Kreditforeningen
af Grundejere for Kjøbenhavn og Omegn. Foruden i
disse Foreningers Bestyrelser har han ogsaa Sæde i
Bestyrelserne for de Massmannske Søndagsskoler og
Hjælpeforeningen for kvindelige Haandarbejdere. Ved
Siden af at redigere «Teknisk Forenings Tidsskrift»
har han udfoldet en ganske betydelig, populær
litterær Virksomhed, navnlig ved Artikler i de
af Selskabet for Folkeoplysningens Fremme udgivne
Skrifter, «Fremtidens» og andre Nytaarsgaver, «Det
19de Aarhundrede» og «Tilskueren», ligesom han har
oversat forskjellige Bøger navnlig fra Engelsk og
Tysk af teknisk og æsthetisk Indhold. 1861 ægtede han
Elizabeth Issot, Datter af Malermester I. i Beverley i
England.

C. Nyrop.

Andrésson, Guðmundur, –1654, Oldforsker, er født paa
Gaarden Bjarg i Miðfjörður i det nordlige Island i
Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Hans Fødselsaar
er ikke bekjendt, ligesom der ogsaa i forskjellige
Henseender hersker Usikkerhed angaaende hans
Livsbegivenheder, som her fortælles saa vidt muligt
paa Grundlag af hans egne Meddelelser. I sin Ungdom
besøgte han den lærde Skole paa Holar, men maatte paa
Grund af Fattigdom før Tiden forlade denne og søge sig
sit Udkomme ved Arbejde eller Undervisning, Han blev
Degn og synes at have haft Tilladelse til at udøve
gejstlig Virksomhed, men blev afskediget uden senere
at opnaa Præstekald og levede derefter i omtrent 10
Aar som Privatmand, hovedsagelig vistnok som Bonde
hos sin Moder paa Bjarg, men dog tillige optaget
af Studeringer, der bl. a. ogsaa omfattede nordisk
Oldforskning. Under sine litterære Sysler skal han af
en Nabopræst, Einar Arnfinnsson, der var en god Ven
af ham, under en Privatkorrespondance være ført ind
paa en Kritik af den islandske Ægteskabslovgivning,
som vedkommende Præst efter Sigende tidligere havde
været i Konflikt med, og G. A. kom saaledes til at
skrive en Afhandling om Flerkoneri eller Konkubinat,
hvori han søgte at bevise, at sligt hverken i det
gamle eller nye Testamente var forbudt, og at den
paa Island ilde sete, strænge Lov angaaende Hor og
Lejermaalssager, den saakaldte «Storedom»,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free