Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, Peder, 1749-1824, norsk Statsmand og Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christiania med de den tilliggende Skovejendomme,
der yderligere forøgedes ved Indkjøb af Skove i Nord
og Vest for Randsfjorden. Dermed forenede han i 1791
Bærums Jærnværk og dettes Skove; i sine sidste Leveaar
føjede han endnu dertil Moss’ og Hakedalens Jærnværket
Han var saaledes en af Norges betydeligste Godsejere;
Bogstad var hans Hovedgaard, som han paa mange
Maader udvidede og forskjønnede. 1788 blev han titulær
Generalkrigskommissær og var under Felttoget i Sverige
Medlem af Feltkommissariatet, i hvilken Stilling han
skal have indlagt sig Fortjenester. 30. Jan. 1789 blev
han udnævnt til Generalvejintendant i Akershus Stift,
i hvilken Stilling han uden at oppebære Løn ledede
den største Del af de norske Vejes Nybygning. Som
Generalvejintendant var Planlægningen af de nye
Vejanlæg hans Hovedopgave, hvorunder han navnlig
skulde konferere med Almuen om dens Mening. I Forening
med Generalvejmestrene N. F. og G. A. Krohg har
A. Æren for at have skabt det norske Vejnet. Den
throndhjemske Hovedvej over Gudbrandsdalen var
inden Udgangen af det 18. Aarhundrede i færdig Stand
efter de Ødelæggelser, den havde lidt ved Flommen
i 1789, med en dobbelt Linje paa begge Sider af
Mjøsen. Hovedvejen fra Christiania til Vestlandet,
navnlig med betydelige Arbejder ved Holmestrand
i 1790-93, den smaalenske Hovedvej til Svinesund,
der indtil omkring 1850 var Norges mest befærdede
Vej, og den bergenske Hovedvej over Valdres, med en
dobbelt Linje gjennem Hakedalen og over Ringerike,
vare de øvrige store Aarer i det Vejnet, der omkring
1800 var i fuld Stand. Navnlig aabnede den nye
bergenske Hovedvej en vigtig Kommunikationslinje,
hvor der hidtil kun havde været fremkommeligt paa
Hesteryggen. A. havde i 1800 med Bevidnelse af Kongens
særdeles Tilfredshed med, hvad han havde udrettet,
fratraadt som Generalvejintendant, men kunde dog ikke
løsrive sig fra Vejarbejdet, for hvilket han nærede
en ren Begejstring, og han vedblev derfor med særlig
kongelig Tilladelse at føre Tilsyn med Bygningen
af endnu ikke færdige Hovedveje. I Grunden slap han
aldrig denne Sysselsættelse med Vejvæsenet, i det han
vedblev at arbejde for nye Vejforbindelser, saaledes
for en sammenhængende Vejlinje fra Christiania til
Bergen tværs igjennem «de øde Fjældstrækninger og
brutale Situationer med præcipice Bjærge, hvormed
Bergens Stift mere end som det øvrige Norge er
begavet», som det hedder i en til A. derom indkommen
Skrivelse. Dette er en stor Tanke, der endnu venter
paa sin Gjennemførelse, som dog næppe kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
